
Salgschef
Vil du sætte retning, skabe vækst og stadig have begge ben solidt plantet i kundekontakten?
Hos Mikrolab – Frisenette A/S søger vi en salgschef med blik for både mennesker og forretning. Du ved, hvad der skal til for at lykkes med salg. Men det, der virkelig motiverer dig, er at skabe resultater sammen med andre.
Hvorfor vælge os?
I mere end et halvt århundrede har vi leveret laboratorieudstyr til kunder i hele Danmark fra de små daglige forbrugsvarer til avancerede instrumenter.
Vi bygger vores arbejde på langvarige relationer, høj faglighed og et tæt samarbejde med både kunder og leverandører. Hos os møder du en kultur præget af arbejdsglæde, åben dialog og et stærkt fokus på at skabe værdi for kunderne – hver eneste dag.
Vi har en lang historie bag os, men vi er langt fra færdige med at udvikle os, og vi har brug for en salgschef, der har lyst til at være med til at forme det næste kapitel.
Din rolle
Som vores nye salgschef får du en nøgleposition i virksomheden. Du bliver leder for et engageret salgsteam og samtidig selv aktiv på kundesiden.
Du får ansvaret for at udvikle salgsarbejdet, skabe fælles mål og sikre, at ambitionerne bliver omsat til handling. Det kræver både overblik, evnen til at prioritere og lysten til at være tæt på den daglige forretning.
Du vil blandt andet:
- Udvikle og gennemføre salgsstrategier, der sikrer vækst og styrker vores position på markedet
- Lede, motivere og udvikle salgsteamet med fokus på både arbejdsglæde og resultater
- Pleje og udvikle relationer til kunder samt opsøge nye markedsmuligheder
- Opbygge og styrke partnerskaber med nøgleleverandører
- Følge udviklingen i markedet og omsætte indsigt til konkrete handlinger
- Være en del af ledergruppen og i tæt samarbejde med direktionen bidrage til virksomhedens udvikling
Din profil
Du forstår salgets dynamik og har samtidig et naturligt blik for mennesker, deres forskelligheder og det potentiale, der ligger i at få dem til at lykkes sammen.
Du kan motivere, stille krav og skabe tillid. Og du forstår, at god ledelse ikke handler om selv at have alle svarene, men om at få det bedste frem i andre.
Vi forestiller os desuden, at du:
- Har erfaring som salgschef eller Key Account Manager gerne inden for teknisk udstyr, laboratorieløsninger eller lignende
- Har en naturvidenskabelig eller teknisk baggrund (fx kemi, biotek eller laboratorieuddannelse)
- Kan udvikle og gennemføre salgsstrategier med et stærkt kommercielt og økonomisk overblik
- Har dokumenterede ledelses- og forhandlingsevner og evner at skabe motivation og arbejdsglæde i et team
- Kommunikerer tydeligt og bygger relationer, der holder
- Behersker dansk og engelsk flydende både skriftligt og mundtligt og er fortrolig med digitale salgsredskaber/CRM
Vi tilbyder
Hos os får du ikke blot ansvaret for at nå salgsmålene. Du får også mulighed for at præge, hvordan vi når dem, og hvordan vi udvikler os undervejs.
Du får et tæt samarbejde med direktionen og reel indflydelse på både salgsarbejdet og virksomhedens udvikling. Her er der plads til egne idéer, og vi forventer, at du bruger dem. Også når det betyder, at du udfordrer den måde, vi plejer at gøre tingene på.
Du bliver en del af en virksomhed med korte beslutningsveje, dygtige kolleger og en kultur, hvor vi tager vores arbejde alvorligt uden at gøre os selv alt for højtidelige.
Praktisk info
Stillingen er placeret på vores adresse på Jens Juuls Vej 20 i Viby J.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte administrerende direktør René Trinderup på telefon 86 26 61 16.
Ansøgning sker via ansøgningsknappen nedenfor. Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning snarest muligt. Tiltrædelse sker efter aftale, og alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.