Dyrefondet søger en dyrlægestuderende som studentermedhjælper

Vil du bruge din veterinærfaglige viden til at skabe bedre dyrevelfærd for Danmarks hunde og katte?

Dyrefondet søger en fagligt nysgerrig og engageret dyrlægestuderende til et studiejob på 15 timer om ugen.

Vi arbejder for at forbedre familiedyrs velfærd gennem oplysning, rådgivning og forebyggelse. Vi ønsker at styrke vores vidensbaserede arbejde, og her får du mulighed for at spille en vigtig rolle.

Dine opgaver

En stor del af din arbejdstid vil gå med faglige opgaver, hvor du blandt andet skal:

  • Finde, læse og vurdere videnskabelig litteratur om især hundes og kattes sundhed, adfærd og velfærd.
  • Omsætte faglig viden til letforståelige tekster, pjecer, opslag på sociale medier og eventuelt korte videoer.
  • Bidrage til udviklingen af Dyrefondets vidensbank og nye faglige initiativer.
  • Hjælpe med andre praktiske og administrative opgaver i vores lille sekretariat.

Vi forestiller os, at du

  • Læser veterinærmedicin og har mindst to år tilbage af studiet.
  • Er fagligt nysgerrig og interesserer dig for familiedyrs sundhed, adfærd og forebyggende dyrevelfærd.
  • Skriver godt på dansk og kan formidle kompliceret viden på en enkel og levende måde.
  • Arbejder selvstændigt, omhyggeligt og ansvarsbevidst, men også holder af at samarbejde.
  • Er initiativrig, kreativ og har lyst til at bidrage til både faglige udviklingsopgaver og hverdagens rutiner.

Har du interesse for digital formidling, sociale medier eller videoproduktion, er det en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder

Et meningsfuldt og alsidigt studiejob, hvor du får mulighed for at bruge og udvikle din veterinærfaglighed og være med til at forme Dyrefondets fremtidige arbejde.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores direktør, der har en forskningsmæssig baggrund i biologi, og bliver en del af et lille, hyggeligt sekretariat i Gentofte. Her er der kort vej fra idé til handling, plads til faglig sparring og mulighed for at udvide dit netværk inden for veterinærfaget og dyreværnsorganisationerne.

Praktiske oplysninger

Stillingen er på 15 timer om ugen fordelt over 2-3 dage. Mødedagene aftales måned for måned, og vi tilbyder fleksibilitet i eksamensperioder. Du skal kunne dokumentere studieaktivitet, og vi håber, at du har lyst til at blive hos os i mere end et år.

Ansøgning: Send din ansøgning, CV og eventuelle udtalelser til md@dyrefondet.dk senest 20. november 2026 kl. 12.00.

Vi forventer at holde samtaler i uge 48 og ønsker tiltrædelse snarest muligt. Vi indkalder løbende til samtaler.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte direktør Mark Desholm på 52 10 01 91 eller md@dyrefondet.dk.