Regnskabsmedarbejder/bogholder søges til Dan Technologies

Som ansvarlig for regnskabet får du en central rolle med ansvar for at sikre professionel og effektiv drift af funktionen, samtidig med at du bidrager til at udvikle og optimere virksomhedens processer.

Dine primære opgaver i denne funktion er den daglige drift, men også med fokus på økonomifunktionens fremtidige udvikling vil stillingen bl.a. omfatte:

  • Ansvar for bogføring og daglig regnskabsdrift herunder betalinger og kontakt til kunder og leverandører
  • Ansvar for balancekonti, afstemninger og sikring af korrekt regnskabsgrundlag.
  • Afstemninger og indberetninger af moms og andre myndighedsindberetninger.
  • Lønadministration via dataløn.
  • Samarbejde med revisionen vedrørende årsafslutning.
  • Bidrage til udviklingsprojekter med fokus på effektivisering.

Kvalifikationer:

  • Relevant uddannelse inden for regnskab, økonomi eller finans.
  • Erfaring med bogføring, regnskabsmæssige opgaver, rapportering og controlling.
  • Stærke IT-færdigheder, herunder avancerede Excel-færdigheder og erfaring med regnskabsprogrammer og ERP-systemer. Kendskab til SAP Business One eller lignende ERP-systemer vil være en fordel.
  • Evne til selvstændigt at organisere og prioritere arbejdsopgaver, samt effektivt at arbejde både selvstændigt og som en del af et team.
  • Præcis og detaljeorienteret med stærke analytiske evner og en analytisk tilgang til problemløsning.
  • Gode kommunikationssevner, både skriftligt og mundtligt, på dansk og engelsk.

Der tilbydes

En nøgleposition i et forretningsmæssigt og dynamisk miljø, hvor du får stor faglig påvirkning og mulighed for at sætte dit præg på både processer og kvalitet. Du bliver en del af et engageret og kompetent økonomiteam. Stillingen er på fuldtid og refererer til regnskabschefen.

Næste skridt

Virksomheden vil gerne besætte stillingen snarest muligt, og vi vil tage kontakt med hensyn til samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Christian Enghave , HeadCon Management 4044 1492, der medvirker som konsulent i denne rekruttering.


Dan Technologies A/S er en international koncern med hovedkontor i Gentofte, der koordinerer koncernens globale aktiviteter. Koncernen har selskaber i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, England, Spanien, Portugal og Vietnam. Koncernen er blandt de globalt førende leverandører af tekniske løsninger inden for radio, tv, web, postproduction, samt tele- og satellitkommunikation, såvel som turnkey media løsninger til broadcastindustrien, offentlige/private virksomheder og institutioner. Koncernen har i dag mere end 155 ansatte arbejdende fra koncernens forskellige lokationer. Yderligere information på www.dantechnologies.com

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.