Erfaren rengøringsassistent til trappevask søges til Storkøbenhavn

Har du erfaring med trappevask? Er du mødestabil og kvalitetsbevidst med øje for detaljen? Trives du med faste opgaver? Elsker du at røre dig og blive udfordret fysisk? Er du så dygtigt, at du kan lære fra dig og hjælpe dine kolleger til at blive endnu bedre?

Som rengøringsassistent inden for trappevask, vil din hverdag primært bestå af rengøring af trapper i beboelsesejendomme. Du vil primært skulle støvsuge og vaske trapperne, samt aftørre gelændere og elevatorer. Hvis du er det rette match, vil der være mulighed for at udvikle stillingen og ansvarsområderne.

Stillingen kræver at du:

  • er klar til fysisk krævende arbejde
  • kan forstå, læse og tale dansk
  • har kørekort
  • har rengøringserfaring
  • kan arbejde selvstændigt og alene
  • sætter en ære i at udføre et godt stykke arbejde
  • kan samarbejde og trives med at gå forrest
  • har let ved IT

Vi tilbyder:

  • grundig oplæring
  • et selvstændigt job
  • arbejdstid primært i tidsrummet kl. 07:00 – 17:00 mandag til fredag
  • 37 timer pr. uge eksl. frokost
  • servicevogn på gule plader til arbejdsmæssig brug
  • ordnede forhold med bl.a. pension og sundhedsordning

Ansøgning:

Hvis du har interesse for ovenstående stilling, skal du sende os din ansøgning og CV via knappen ”Ansøg” snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingerne, kan disse rettes via mail på jobclean@allremove.dk.

Vi indkalder til samtaler, efterhånden som vi modtager ansøgningerne, og stillingsopslaget vil blive fjernet, når den rette kandidat er fundet.


Om All Remove Danmark A/S

All Remove Danmark A/S er en servicevirksomhed med specialer inden for følgende hovedområder: afrensning af graffiti og graffitibeskyttelse, facaderens, algerens, daglig rengøring af kontorer, ejendomme og institutioner samt imprægnering af betonfacader, gulve og anlæg. Herunder tilbyder vi forskellige former for specialrens og lasur.

Vi har eksisteret i over 35 år og fungerer både som totalleverandør og leverandør af enkeltstående løsninger. Vi arbejder aktivt med bæredygtighed og dermed på at blive en grønnere virksomhed.

Med hovedkontor i Glostrup og afdelinger i Odense og Risskov er vores servicebiler i stand til at nå alle dele af Danmark.