Teknisk leder / maskiningeniør søges til konstruktionsteam i Kalundborg

Vil du stå i spidsen for et mindre konstruktionsteam og samtidigt være tæt på teknikken?

Hos AVOS har vi teknologien, erfaringen og ressourcerne til at fremstille de tekniske løsninger. Vi søger en maskiningeniør, som med stærke tekniske kompetencer, et godt overblik og naturlige lederevner er klar til at overtage ansvaret for vores konstruktionsafdeling, da vores nuværende leder af afdelingen får nye ansvarsområder i virksomheden.

I dag består afdelingen af en teknisk leder og en konstruktør, men vi har ambitioner om at vokse.

Derfor søger vi en leder, der både trives med selv at arbejde hands-on med konstruktion og projektgennemførelse, og som samtidig kan udvikle medarbejdere, skabe struktur og være med til at opbygge afdelingens fremtid og samarbejde med kolleger i vores koncernforbundne selskaber.

Stillingen giver en sjælden mulighed for at kombinere teknisk arbejde, ledelse og forretningsudvikling i en virksomhed med korte beslutningsveje og store muligheder for at sætte dit eget aftryk.

Dine primære opgaver:

  • Faglig sparring og ledelse af konstruktionsafdelingen.
  • Ressourceplanlægning bemanding.
  • Design og konstruktion af mekaniske projekter.
  • Udarbejdelse af 3D-filer og 2D-tegninger.
  • Opmåling af komponenter og udstyr på eget værksted og hos vores kunder.
  • Beregning af maskinkomponenter/konstruktioner.
  • Specificering af materialer og overfladebehandling.
  • Mobil 3D-scanning og efterfølgende softwarebehandling.
  • Udarbejdelse af risikovurderinger og manualer til CE-mærkning.
  • Ordreopfølgning.

Vi forventer, at du:

  • Har en uddannelse som maskiningeniør (f.eks. diplomingeniør i maskinteknik).
  • Har erfaring med 3D CAD og styrkeberegning/FEM simulering.
  • Har erfaring med personale- eller teamledelse.
  • Kommunikerer ubesværet på dansk og engelsk i skrift og tale.
  • Er digitalt stærk og hurtigt sætter dig ind i nye systemer og programmer.
  • Trives med kundekontakt og tværfagligt samarbejde.
  • Arbejder struktureret og bevarer overblikket i en travl hverdag.
  • Sætter pris på korte beslutningsveje og alsidige opgaver.
  • Er løsningsorienteret og ser muligheder i stedet for begrænsninger.
  • Udøver en involverende og samarbejdende ledelsesstil.

Derfor skal du vælge AVOS

  • Faglig og personlig udvikling: Vi sparrer gerne med dig og deler vores erfaringer, og benytter både intern og ekstern efteruddannelse, så du kan udvikle dine færdigheder og kompetencer.
  • Udvikling af konstruktionsafdeling: Du får muligheden for atvære en af de drivende kræfter i udviklingen af vores mekaniske konstruktionsafdeling på tværs af hele ENVATEK koncernen, så kollegaer på tværs af landet kan hjælpe hinanden med projekter.
  • Se dine løsninger blive til virkelighed: Vi har tæt samarbejde mellem konstruktion og produktion, så du kan følge projekterne fra de første streger til færdig installation.
  • Spændende og varierede projekter: Du kommer til at arbejde med kunder inden for blandt andet offshore, pharma, fødevarer og vandindustrien.

AVOS er en del af den landsdækkende ENVATEK koncern med hovedsæde i Brabrand ved Aarhus.

AVOS holder til i Kalundborg og er koncernens virksomhed inden for mekaniske løsninger til en bred vifte af industri- og forsyningskunder. Produktionsprocesserne er projektbaserede, hvilket kræver en koordineret og fleksibel tilgang i både konstruktion og fremstillingen for at opnå succes i projektleverancerne. Virksomheden stræber efter at levere højkvalitetsløsninger og kontinuerligt innovere tilgangen til projektbaseret produktion.

Lønniveau er efter kvalifikation og erfaring. Stillingen er fuldtid (37 timer ugentligt).

Tiltrædelse: Hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist: Den 13. november 2026.

Kontakt: Adm. dir. Annemarie H. Petersen på tlf.: 93 39 06 22 for yderligere oplysninger.

Ansøgning: Send din ansøgning via "Ansøg"

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.