
Key Account Manager til DanskHåndbold
Vil du skabe stærke relationer og partnerskaber, der kan mærkes både på og uden for banen?
I DanskHåndbold tror vi på fællesskab, begejstring, udvikling og ansvar. Det gælder på banen, i organisationen og i vores partnerskaber. Derfor søger vi en Key Account Manager, der kan skabe tillid, se muligheder og omsætte vores værdier til samarbejder, som giver reel værdi for både partnerne og dansk håndbold.
Det skal du lave
Du får ansvaret for din egen portefølje af samarbejdspartnere og bliver en central del af vores kommercielle team. Din vigtigste opgave er at bære relationen og udvikle den over tid. Du skal:
- opbygge langsigtede relationer til beslutningstagere og sikre, at vores partnere oplever nærvær, kvalitet og reel værdi i samarbejdet
- drive opsøgende salg til virksomheder på tværs af brancher og størrelser, som kan se et værdifællesskab med DanskHåndbold
- forhandle og indgå aftaler samt udvikle aktiveringer og nye kommercielle produkter sammen med partnerne, både fysiske og digitale
- bruge data og digitale indsigter til at kvalificere salgsarbejdet og skabe gode partneroplevelser ved landskampe, mesterskaber, seminarer og partnerture
Det er du
Du er et menneske, der skaber tillid og energi omkring dig. Du har let til latter, møder andre åbent og ser som udgangspunkt flere muligheder end begrænsninger. Du kan lide at sætte ting i gang, men ved også, at de stærkeste partnerskaber kræver vedholdenhed, struktur og ansvar. Du har sandsynligvis
- en mellemlang uddannelse og erfaring med salg og varetagelse af partnerskaber
- erfaring med at opbygge og pleje netværk samt ansvar for egen kundeportefølje
- digitale kompetencer og erfaring med at arbejde med data og indsigter, der kan styrke salget
- et stærkt netværk og gode relationer i erhvervslivet allerede nu.
Du repræsenterer DanskHåndbolds værdier i mødet med andre. Du skaber fællesskab, deler din begejstring, søger udvikling, også i dit eget fag, og handler ansvarligt. Du tager ejerskab for dine aftaler og for, at vi leverer det, vi lover.
Det får du
Du får et job i hjertet af dansk håndbold, tæt på landsholdene, partnerne og nogle af sportens største øjeblikke. Du bliver en del af et ambitiøst kommercielt team og en organisation med et stærkt fællesskab, højt engagement og plads til at udvikle både dig selv, vores kommercielle tilbud og dine partnerskaber. Rollen indebærer aften- og weekendarbejde ved landskampe og arrangementer samt rejser i forbindelse med slutrunder.
Praktisk
Arbejdsstedet er DanskHåndbold i Brøndby, og du refererer til direktøren. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Henrik Jacobsen, direktør på tlf. 2811 6060 eller mail hmj@danskhaandbold.dk
Du søger jobbet via "Ansøg"
Vi indkalder løbende til samtaler så send gerne din ansøgning og dit CV hurtigst muligt og senest den 20. november. Forventet tiltrædelse er den 4. januar 2027.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.