Erfaren arbejdsmiljøkonsulent og underviser – skab resultater, der kan mærkes

Vil du bruge din arbejdsmiljøfaglighed dér, hvor den gør en reel forskel?

Hos CreceaJoblife søger vi en erfaren arbejdsmiljøkonsulent, der kan omsætte solid viden til rådgivning og undervisning, som skaber værdi og varige forbedringer hos vores kunder. Du er godkendt underviser på den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse og trives i en udadvendt konsulentrolle med tæt kundekontakt, ansvar for egne opgaver og blik for nye muligheder. Du bliver tilknyttet vores kontor i Aarhus eller Kolding.

Dine opgaver

  • Undervise på den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse og skabe læringsforløb, der engagerer og kan omsættes i praksis.
  • Rådgive private og offentlige kunder med afsæt i deres konkrete behov, organisation og drift.
  • Planlægge og gennemføre rådgivningsforløb, workshops, temadage og andre læringsaktiviteter.
  • Gøre lovgivning og arbejdsmiljøfaglig viden anvendelig gennem løsninger, der virker i kundernes hverdag.
  • Opbygge stærke kunderelationer og følge op på behov og nye samarbejdsmuligheder.
  • Udarbejde tilbud, beskrive leverancer og bidrage til salg og udvikling af vores ydelser.
  • Samarbejde på tværs af fagområder og bringe den rette ekspertise i spil i hver enkelt opgave.

50% af dit fokus vil være på undervisningsområdet, og dit resterende fokus i rollen være på det øvrige elementer.

Din profil

Din uddannelsesbaggrund og dit arbejdsmiljøfaglige speciale er ikke afgørende. Det vigtigste er din erfaring, din gennemslagskraft som underviser og din evne til at forstå, hvad der skaber værdi for kunden.

  • Du er godkendt underviser på den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse.
  • Du har flere års erfaring med arbejdsmiljørådgivning, undervisning eller tilsvarende konsulentopgaver.
  • Du har en bred arbejdsmiljøfaglig forståelse og sætter dig hurtigt ind i forskellige brancher og problemstillinger.
  • Du er en sikker og engagerende formidler, der skaber deltagelse, refleksion og en tydelig kobling til praksis.
  • Du arbejder selvstændigt og struktureret og bevarer overblikket over flere kundeopgaver ad gangen.
  • Du er nysgerrig på kundens forretning og ser sammenhængen mellem arbejdsmiljø, drift, kvalitet og resultater.
  • Du tager ansvar for kunderelationen og er tryg ved dialogen om behov, tilbud og nye opgaver.
  • Du bidrager aktivt til vores faglige fællesskab og deler generøst din viden og erfaring.

Det lægger vi særligt vægt på

Du behøver ikke være specialist inden for ét bestemt arbejdsmiljøområde. Vi leder efter en erfaren og troværdig konsulent, der kombinerer høj faglighed og stærk undervisning med forretningsforståelse. Du motiveres af at forstå kundens udfordringer, skabe mærkbare resultater og udvikle samarbejdet over tid.

Bliv en del af CreceaJoblife

CreceaJoblife er en af Danmarks førende arbejdsmiljørådgivere. Efter vores fusion står vi som én samlet, stærk organisation med nogle af branchens dygtigste konsulenter. Sammen dækker vi hele arbejdsmiljøområdet – fra psykisk arbejdsmiljø og psykologisk beredskab til sundhed, ergonomi, fysisk arbejdsmiljø, ulykkesforebyggelse og kemi.

Som en ekstra dimension er vi en del af det uafhængige finansielle rådgivningshus Howden Danmark, hvor CreceaJoblife udgør forretningsområdet Health & Safety. Det giver os en unik position, hvor vi kobler arbejdsmiljø og risikostyring og hjælper virksomheder med at forebygge skader, styrke deres risikoprofil og skabe et mere robust forretningsgrundlag. Hos os bliver du en del af et ambitiøst fagligt miljø med gode muligheder for sparring, udvikling og indflydelse.

Har vi vækket din interesse?

Send din ansøgning og dit CV via ansøgningsknappen nedenfor. Har du konkrete spørgsmål til rollen eller CreceaJoblife, er du velkommen til at kontakte direktør Anders Just Pedersen på ajp@joblife.dk


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.