Salgskonsulent Sjælland / Fyn til UnikFunkis Vinduer og Døre

Er du en stærk relationsskaber med passion for salg og byggeri?

Så har vi en spændende mulighed til dig hos UnikFunkis.

Vi søger en engageret og resultatorienteret sælger til tømrermestersegmentet, der skal være med til at udvikle vores salg af vinduer og døre til professionelle kunder, eksisterende som nye, på Sjælland og Fyn.

Du bliver en vigtig del af vores vækst og får stor frihed til selv at planlægge din hverdag, udvikle kunderelationer og skabe nye forretningsmuligheder.

Din rolle

Som salgskonsulent får du til opgave at udvikle salget til tømrermestre sammen med det øvrige interne salgsteam.

Du kommer blandt andet til at:

  • Opsøge nye B2B-kunder og skabe langvarige relationer
  • Udvikle salget hos eksisterende kunder
  • Booke og afholde kundemøder
  • Rådgive kunder om vores løsninger inden for vinduer og døre
  • Identificere nye kunder og salgsmuligheder
  • Følge markedet og holde øje med konkurrenter og nye muligheder
  • Samarbejde tæt med vores interne salgsteam

Kunderne vil typisk være tømrere, entreprenører, byggefirmaer, arkitekter mv.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med B2B-salg og gerne fra vinduesbranchen
  • Har kendskab til vinduer, døre
  • Er dygtig til at skabe tillid og stærke kunderelationer
  • Er opsøgende og ikke er bange for at tage den første kontakt
  • Arbejder struktureret og selvstændigt
  • Har et stærkt drive og motiveres af at skabe resultater
  • Har kommerciel forståelse og kan se muligheder hos kunden
  • Er god til at følge op og få aftaler helt i mål
  • Har kørekort og trives med en hverdag hos kunderne
  • Bor centralt i forhold til salgsområdet
  • Det vigtigste er, at du kan sælge, skabe relationer og har lysten til at vinde kunderne

Hvad tilbyder vi?

Hos UnikFunkis får du en selvstændig rolle i en virksomhed med fokus på kvalitet, gode produkter og stærke kunderelationer.

Vi tilbyder blandt andet:

  • En spændende B2B-salgsrolle med stort ansvar
  • Frihed til selv at planlægge din hverdag
  • Et attraktivt produktprogram inden for vinduer og døre
  • Fast løn samt pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Firmabil
  • Telefon og computer
  • Gode kolleger og et uformelt arbejdsmiljø
  • Mulighed for at udvikle både dig selv og vores salg
  • En rolle, hvor dine resultater kan mærkes direkte på virksomhedens udvikling

Har du salg i blodet?

Vi leder efter en sælger, der ikke bare venter på ordrerne – men selv skaber dem.

Hvis du kan se dig selv i rollen som UnikFunkis’ næste salgskonsulent, vil vi meget gerne høre fra dig.

Send din ansøgning og CV til salgschef Rasmus Madsen på rm@unikfunkis.dk

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Arbejdsområde: Sjælland /Fyn

Tiltrædelse: Efter aftale