Kontorfunktionær – administrativ blæksprutte

Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne søger en kontorfunktionær. Stillingen er på fuld tid (37 pr. uge inkl. frokost) og ønskes besat 15. januar 2027.

Kommissariatet forestår ekspropriationer på Øerne for staten m.fl.

Kommissarius er formand for de ekspropriationskommissioner, der er nedsat på Øerne, og kommissariatet varetager alle sekretariatsopgaver for kommissionerne, udbetaling af erstatninger samt matrikulær og tinglysningsmæssig berigtigelse af ekspropriationer, baseret på den ledende landinspektørs arbejde.

Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a.

  • Protokolopsætning
  • Udsendelse af materiale til brug for besigtigelses- og ekspropriationsforretninger m.m.
  • Tinglysning
  • Rejseafregninger
  • Vedligeholdelse af hjemmeside
  • Journalisering (workzone)
  • Regnskab, herunder betaling af fakturaer m.m.
  • Forefaldende kontorarbejde, herunder kopiering m.m.

Vi lægger vægt på, at du

  • Er kontoruddannet, gerne inden for offentlig administration
  • Er rutineret bruger af Office-pakken
  • Er selvstændig, ansvarsbevidst og fleksibel
  • Er struktureret og kvalitetsbevidst – du har styr på detaljerne og deadlines
  • Er god til at samarbejde med mange forskellige interessenter
  • Har gode færdigheder i dansk, både skriftligt og mundtligt
  • Har flair for IT og nemt ved at lære nyt
  • Er serviceorienteret, har ordenssans og kan lide at have mange bolde i luften

Det vil være en fordel, men ikke et krav, at du

  • Har kendskab til eller erfaring med Tinglysning.dk
  • Har kendskab til Navision Stat, samt statens regelsæt på regnskabsområdet

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Om os

Kommissariatet er en selvstændig statslig institution under By-, Land- og Transportministeriet med 12 ansatte.

Der er gode muligheder for udvikling gennem forskellige arbejdsopgaver og selvstændig opgavevaretagelse. Vi lægger stor vægt på faglig integritet og ordentlighed og ansvarlighed i vores sagsbehandling og i kontakten med vores mange interessenter. Vi har en uformel omgangstone og prioriterer et godt og fleksibelt arbejdsmiljø højt.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Yderligere information

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du ringe til kommissarius Charlotte Münter på tlf. 33 92 87 25 eller sekretariatsleder Isabel Gottlieb på tlf. 33 92 87 26.

Ansøgning

Send din ansøgning og CV, senest torsdag den 19. november 2026, til ansogning@komoe.dk.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 48.