
Commercial Product Specialist (CPS) Manure
Kan du se dig selv arbejde med miljøteknologi til kvægbranchen – og med fokus på bæredygtigt landbrug?
Lely Nordic A/S udvider endnu engang deres Commercial Support Team. Denne gang er det med et specielt fokus på miljøteknologi og til deres betydningsfulde produkt Lely Sphere.
Jobbet består først og fremmest i at fremme salget i Danmark og på sigt i flere lande. Derudover skal du koordinere samt yde support og træning til Lely Center på Lely Sphere systemet.
Med reference til Manager Proposition Manure, North East, er stillingen målrettet mod at give en optimal planlægning, projektering og igangsætning af deres løsninger på virksomhedens produkt Lely Sphere. I samarbejde med lokale Lely Center bliver du en del af Business Team Manure, der i øjeblikket består af tre personer, hvoraf én arbejder fra afdelingen i Polen.
Læs gerne om Lely Sphere her: www.lely.com/sphere.
Primære arbejdsopgaver:
- Projektledelse/koordinering af Lely Sphere.
- Onsite evaluering og projektering af projekter i samarbejde med Lely Center.
- Udarbejdelse af tilbud, tegninger og beregninger i samarbejde med involverede partnere.
- Forberedelse, træning og support af sælgere, projektansvarlige samt relevante partnere på Lely Sphere.
- Indsamling af feedback fra kunder og Lely Center til Lely International.
- Deltagelse i kundearrangementer og begivenheder sammen med Lely Center.
- Deltagelse i daglig support med løsning af indkomne opgaver fra Lely Center og kunder.
- Tæt samarbejde med marketingteamet og Manager Proposition Manure.
Du bliver en del af et stærkt internationalt set up. Cluster North East dækker alt fra Norden, til Østeuropa, og hvor du får direkte indflydelse på Lelys strategi og kundetilfredshed.
Din bopæl er ikke afgørende, idet Lely Nordic arbejder med "frihed under ansvar", hvilket betyder, at du stort set selv kan planlægge din arbejdsdag hjemmefra. Oplæringen vil foregå hos Lely Nordic, Lely East og Lely International.
Din baggrund:
Du kommer gerne fra landbrugsbranchen. Om du er senior eller junior, er ikke det afgørende. Det vigtigste er, din indstilling, dit drive og dine personlige egenskaber. Vi ser gerne, at du har praktisk erfaring med projektledelse, rådgivning eller projektering igen gerne fra landbruget, eller anden teknisk uddannelse. Du er en erfaren computerbruger og har gerne kendskab til AutoCAD.
Din arbejdsstil er struktureret, fleksibel og serviceminded, ligesom du også er ansvarsbevidst og loyal. Du kommunikerer positivt, og formidling er en naturlig og vigtig del af dine arbejdsopgaver. Derudover sætter du en ære i at udvikle tætte og tillidsfulde relationer. Du behersker dansk i skrift og tale, samt engelsk da koncernsproget er engelsk. Sidst, men ikke mindst, er du en positiv medarbejder, der spreder godt humør, en rigtig teamplayer.
Hvad tilbyder Lely?
- En selvstændig og udfordrende stilling i en innovativ og velkonsolideret virksomhed i vækst.
- Et erfarent, dedikeret og tæt samarbejdende team fordelt i Danmark og i Polen.
- En stor kontaktflade, både internt og eksternt, da du ofte vil være kontakt med Lely Center og deres udekørende personale.
- Udviklingsmuligheder både fagligt og personligt gennem Lely Academy.
- Firmabil, hjemmearbejdsplads og alt nødvendigt udstyr.
- En international hverdag med ca. 15-25 spændende planlagte rejsedage om året.
Henvendelse:
Denne rekruttering varetages af rekrutteringspartner Dorte Mathisen. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte mig på telefon 4064 0069.
Måske synes du, at dette allerede lyder spændende for dig? Så søg stillingen via QuickApply-knappen ”Ansøg” herunder, hvor du vedhæfter dit CV og gerne en ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig.
Bemærk venligst, at ansøgningerne bliver løbende behandlet og annoncen genindrykkes på de forskellige jobportaler og medier. Det betyder ikke, at processen er startet forfra, men blot udtryk for den ikke er afsluttet.
Lidt om Lely Nordic:
Lely Nordic er bindeled mellem Lely Center og Lelys udviklings- og produktionsfaciliteter i Holland. Virksomheden er det ene af to support centre i Cluster North East, det andet er beliggende i Bydgoszcz i Polen. Alle medarbejdere i Danmark/Polen arbejder med at supportere Lelys dedikerede forhandlere kaldet Lely Center, hvis vigtigste opgaver er at videreudvikle Lelys kundetilfredshed. Supporten ydes til Lely Center i de nordiske lande og en del af øst Europa herunder Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn.
Læs mere om Lely og deres produkter på www.lely.com.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.