Mechanical Lead med koordinatorerfaring til innovativ maskinbygger

Slip kreativiteten løs – og vær med til at udvikle specialløsninger

Hos Letech Machines A/S designer og bygger vi specialmaskiner og løsninger skræddersyet til vores kunders behov. Vores kunder er primært medicinal- og lifesciencevirksomheder i Danmark og udlandet. Vi er en ambitiøs virksomhed med vokseværk – og vi mangler dig, der vil være med til at udvikle det næste gennembrud i maskinverdenen.

Hvad skal du lave?

Du får en central rolle i vores projekter og bliver ansvarlig for konstruktion, design og udvikling af mekaniske løsninger til specialbyggede maskiner og produktionsanlæg.

Arbejdet spænder fra idé og konceptudvikling til test og support hos kunder i ind- og udland.

  • Bindeled mellem tegnestue og projektledelse – du koordinerer opgaver og sikrer fremdrift
  • Opfølgning på projektstatus og afrapportering til projektleder og ledelse
  • 3D-modellering og konstruktion i CAD (gerne SolidWorks)
  • Udarbejdelse af produktions- og samlingstegninger
  • Mekaniske beregninger og komponentvalg – styrke, tolerancer og materialevalg
  • Gennemgang og forståelse af kundernes kravspecifikationer (URS)
  • Tæt samarbejde med produktion, indkøb og øvrige faggrupper som el og automation
  • Deltagelse i test, idriftsættelse og support hos kunder, samt fejlfinding og opdatering af eksisterende udstyr
  • Du deltager aktivt i udviklingen og samarbejder med både kollegaer og kunder om de bedste løsninger

Hvem er du?

Vi leder efter en person med teknisk snilde, nysgerrighed og godt humør:

  • Uddannet ingeniør, maskintekniker eller lignende
  • Minimum 5-10 års erfaring med konstruktion af specialmaskiner
  • Erfaring fra lignende roller som lead eller koordinator
  • Du har lidt “lead” i maven og kan fungere som bindeled mellem tegnestue og projektledelse
  • Erfaring med CAD (gerne SolidWorks)
  • Forståelse for produktionsteknik, materialer og fremstillingsmetoder
  • Kan omsætte kundekrav til robuste mekaniske løsninger
  • Selvstændig, innovativ og tager ansvar for egne opgaver
  • Opsøgende og følger med i nye teknologier
  • Du er typen, der siger “hvad nu hvis…” og har lyst til at eksperimentere
  • Social, positiv og bidrager til den gode stemning

Hvad tilbyder vi?

  • Et job med stor frihed og ansvar – og endnu større muligheder
  • Ansættelse under Industriens Overenskomst
  • Spændende og varierede projekter, hvor næsten alt er one-off og aldrig lavet før
  • En uformel og åben kultur med fokus på samarbejde og kvalitet
  • Fleksible arbejdstider og plads til både karriere og fritid
  • Mulighed for at præge både din egen rolle og vores fælles rejse

Fastansættelse i Letech Machines A/S

Motivation, anerkendelse og ansvar er en vigtig del af at være ansat i Letech Machines A/S, og det er vigtigt at alle bliver hørt og har medindflydelse i udviklingen af virksomheden, både på kort og langt sigt.

Arbejdstiden er mandag til fredag med Flextid. Løn & Pension fastsættes ud fra kompetencer og erfaring. Arbejdssted: Slagelse

Vil du med på holdet?

Send ansøgning samt CV til Casper Berg: CRBE@letech.dk

Tiltrædelse: Snarest. Samtaler afholdes løbende indtil vi finder den rigtige kandidat

Se mere om os på vores hjemmeside eller LinkedIn: www.letech.dk