Global Sales Coordinator

Vil du være med til at omsætte internationale salgsmuligheder til konkret forretning?

Hos JJDK søger vi en proaktiv og kommercielt orienteret Global Sales Coordinator, der kan skabe fremdrift i vores internationale kundeprojekter og være det naturlige bindeled mellem salg, indkøb, compliance og design.

Vi udvikler og sælger egne brands og koncepter inden for Personal Care til internationale kunder. Vi vækster og søger derfor en kollega, der kan hjælpe os med at omsætte kundernes behov til attraktive produktløsninger, konkurrencedygtige tilbud og nye ordrer.

Din rolle:

Du bliver en vigtig del af teamet og arbejder tæt sammen med vores Head of International Sales.

Når kundens behov er afklaret, bliver din opgave at sikre, at vi får udarbejdet de rigtige kundeoplæg, priser og det nødvendige materiale – og at alle interne processer bevæger sig fremad.

Du tager ansvar, følger op og sikrer, at opgaverne bliver løst til tiden.

Dine vigtigste opgaver:

  • Udarbejde målrettede kundeoplæg, produktforslag og tilbud til internationale kunder og understøtte processen fra start til den konkrete ordre er landet på lageret.
  • Indhente og koordinere priser, produktinformation, emballageoplysninger og leveringstider.
  • Sikre samarbejde og fremdrift mellem salg, indkøb, compliance og design.
  • Holde overblik over kundeprojekter og følge op på interne deadlines, leverandører og åbne opgaver.
  • Identificere muligheder for mersalg og relevante produktløsninger.
  • På sigt varetage den daglige kommercielle koordinering af udvalgte kunder.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har erfaring fra Personal Care, livsstilsbranchen, Private Label eller en beslægtet branche, hvor du har arbejdet med priser, emballage, sourcing, produktudvikling eller koordinering af kundeprojekter.

Du behøver ikke kunne alt fra dag ét. Det vigtigste er, at du har kommerciel forståelse, lærer hurtigt og kan skabe struktur og fremdrift i en kompleks hverdag.

Vi lægger særlig vægt på, at du:

  • Arbejder selvstændigt og proaktivt.
  • Har stærke organisatoriske evner og sans for detaljen.
  • Tænker fremad og følger op, før deadlines bliver kritiske.
  • Er løsningsorienteret og god til at koordinere både internt og eksternt.
  • Har et naturligt kommercielt drive og blik for muligheder.
  • Kommunikerer sikkert på engelsk, både skriftligt og mundtligt.
  • Er positiv, imødekommende, idérig og fuld af energi – og trives i vores lille organisation, hvor fællesskab, engagement og det at være en del af JJDK Family er i centrum.

Hvad tilbyder vi?

  • En central rolle i en international salgsorganisation.
  • Mulighed for at få stort ansvar og sætte dit præg på arbejdsprocesserne.
  • En varieret hverdag med internationale kunder, produkter og projekter.

Hvem er vi?

JJDK er en international virksomhed, der udvikler og sælger egne brands og koncepter inden for Personal Care og livsstilsbranchen til kunder på tværs af internationale markeder.

Vi er en lille organisation med korte beslutningsveje, højt tempo og store ambitioner. Hos os er samarbejde, engagement og personlighed lige så vigtigt som faglige kompetencer.

Med over 20 års erfaring er vi stolte af at være en arbejdsplads, hvor der er plads til både faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø med plads til smil - Vi kalder det JJDK Family!

Klar til at blive en del af vores internationale rejse?

Hvis du motiveres af international forretning, spændende produkter og muligheden for at skabe resultater i et ambitiøst team, vil vi meget gerne høre fra dig.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.