Er du vores næste ambitiøse projektleder i Aarhus og omegn?

Vi har travlt hos Koedtømreren og søger derfor endnu en dygtig projektleder til vores team. Vi har gang i spændende projekter inden for til- og ombygning samt renovering – mange af dem i og omkring Aarhus.

Vi leder efter dig, der har erfaringen og lysten til at tage ansvar, skabe gode resultater og være med til at drive vores projekter sikkert i mål.

Som projektleder får du ansvar for dine egne projekter – fra tilbudsberegning og planlægning til styring og gennemførelse. Du får stor frihed under ansvar og bliver en vigtig del af samarbejdet med bygherrer, rådgivere, leverandører og vores dygtige håndværkere.

Dine ansvarsområder

Som projektleder hos os får du en central rolle i hele projektets livscyklus:

  • Udarbejdelse af tilbud og kalkulationer på både større og mindre byggeprojekter Fordelingen mellem kalkulation, herunder størrelse af disse, og projektstyring samt mellem private og erhvervskunder tilpasses dine kompetencer og ønsker.
  • Projektledelse fra start til slut herunder tidsplanlægning, kontrahering, ressourceallokering og løbende opfølgning
  • Sikring af stærk økonomistyring og sund dækningsgrad gennem hele projektforløbet
  • Koordinering og samarbejde med bygherre, rådgivere, leverandører og underentreprenører
  • Sikring af, at aftaler, betingelser og deadlines overholdes
  • Kvalitetssikring og proaktiv risikostyring
  • Tæt dialog med udførende medarbejdere og ledelse

Du bliver en del af et projektlederteam med fire øvrige projektledere samt vores egen projekteringsafdeling, hvilket giver korte beslutningsveje og høj agilitet i byggeprocessen.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Har en solid håndværksmæssig baggrund, eventuelt suppleret med uddannelsen som bygningskonstruktør eller ingeniør
  • Har minimum 5 års erfaring med projektledelse i byggebranchen
  • Har en stærk forståelse for økonomi, kalkulation og kontraktforhold
  • Evner at bevare overblikket i komplekse projekter

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Tager ejerskab og lever op til dine aftaler
  • Kommunikerer klart og skaber tillid både internt og eksternt
  • Er struktureret, løsningsorienteret og proaktiv
  • Er kundeminded og god til at afklare behov og forventninger
  • Trives med både selvstændigt ansvar og tæt samarbejde
  • Er en god menneskekender og har gode evner til at lede og motivere de håndværkere, du kommer til at arbejde sammen med

Mere end bare et job

Hos Koedtømreren kombinerer vi faglig stolthed med en ordentlig og uformel kultur.

Vi tror på:

  • Ligeværdighed mellem ledelsen og folkene på pladsen
  • Åben dialog og korte beslutningsveje
  • Humor og godt kollegaskab i hverdagen

Vores halvårsmøder giver fuld gennemsigtighed i virksomhedens udvikling og ordrebog, og der er altid plads til både sparring og en spontan fyraftensøl eller sodavand.

Vi er over 45 engagerede kollegaer, der arbejder ud fra vores værdier: Kvalitet. Ordentlighed. Engagement. Dygtighed.

Vi tilbyder

  • Frihed under ansvar og fleksibilitet i hverdagen
  • Mulighed for hjemmearbejde
  • Firmabil, firmatelefon og bærbar PC
  • Attraktiv sundhedsordning hos Gjensidige
  • 5 feriefridage og barns første sygedag
  • Frokostordning
  • Egen projekterings- og HR-afdeling
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • En virksomhed med aktivt fokus på grøn omstilling
  • En aktiv personaleforening med sociale arrangementer året rundt
  • Løn efter kvalifikationer

Ansøgning

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og CV allerede i dag. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Tiltrædelse: Start 2027 eller efter aftale. Vi venter gerne på den rette.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.