Dygtig disponent søges til LGT Logistics A/S i Horsens

Har du solid erfaring med disponering og spedition – og motiveres du af at skabe de bedste transportløsninger? Så er det måske dig, vi søger til vores team i Horsens.

Hos LGT Logistics A/S brænder vi for møbler og for at levere transportløsninger i særklasse. Hver dag sørger vi for sikker og nænsom transport af tusindvis af møbler på tværs af Europa. Vi er en del af den børsnoterede koncern NTG – Nordic Transport Group og arbejder målrettet på at være Best in Class – både i vores service, kvalitet og daglige drift.

Nu søger vi en dygtig og erfaren disponent til vores Danmarksteam, som vil være med til at sikre effektive transportløsninger, høj leveringssikkerhed og tilfredse kunder.

Din rolle – og dine opgaver

Som disponent bliver du en vigtig del af den daglige drift og får en central rolle i at sikre, at vores transporter planlægges og gennemføres så effektivt som muligt.

Sammen med dine kolleger i Danmarksafdelingen får du blandt andet ansvar for at:

  • Planlægning og disponering af transporter med fokus på effektivitet og kvalitet.
  • Sikre en daglig tæt og professionel dialog med kunder, chauffører og terminalen
  • Håndtere daglige driftsmæssige udfordringer og finde proaktive løsninger, når planerne ændrer sig
  • Bidrage aktivt til at optimere arbejdsgange og løfte kvaliteten i vores transportløsninger.

Kort sagt skal du være med til at få hverdagen til at fungere – også når tempoet er højt, og der skal træffes hurtige beslutninger.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har minimum 2-3 års erfaring med disponering og er vant til at arbejde selvstændigt.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har et godt overblik og formår at prioritere, når der er mange bolde i luften.
  • Arbejder struktureret og tager ansvar for, at opgaverne bliver fulgt helt til dørs.
  • Er løsningsorienteret, handlekraftig og god til at træffe beslutninger.
  • Kommunikerer klart og professionelt med både kunder, chauffører og kolleger.
  • Har et stærkt servicegen og forstår betydningen af kvalitet og leveringssikkerhed.
  • Trives i et team, hvor vi hjælper hinanden og stiller høje krav til vores resultater.

Du behøver ikke have alle svarene på forhånd, men du skal have den faglige ballast, lysten til at tage ansvar og ambitionen om hele tiden at blive bedre.

Vi vil være Best in Class

Hos LGT Logistics A/S nøjes vi ikke med at få transporterne fra A til B. Vi stræber efter at levere den bedste løsning – hver gang.

Du bliver en del af et engageret team, hvor samarbejde, faglighed og kvalitet er afgørende for vores succes. Her får du mulighed for at bringe din erfaring i spil, gøre en forskel i den daglige drift og være med til at udvikle vores løsninger og arbejdsgange.

Er det dig, vi søger?

Så vil vi gerne høre fra dig!

Send din ansøgning og dit CV til hr@lgtlogistics.dk, og skriv “Disponent Danmark” i emnefeltet.

Vi ønsker stillingen besat snarest muligt og indkalder relevante kandidater til samtale løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!