Montør til Garde Hvalsøe – Jylland og Fyn

Har du en stærk håndværksmæssig forståelse, sans for detaljen og en naturlig stolthed i det arbejde, du afleverer?

Hos Garde Hvalsøe søger vi en erfaren montør med baggrund som tømrer eller snedker, der vil være med til at realisere vores køkkener og interiørløsninger hos kunder i Danmark og udlandet.

Vi søger dig, der værdsætter det gode håndværk, arbejder med omtanke og ved, at de sidste detaljer er afgørende for helheden.

Om Garde Hvalsøe

Siden 1990 har vi skabt køkkener og interiørløsninger med afsæt i dansk håndværkstradition, nøje udvalgte materialer og en kompromisløs tilgang til kvalitet.

Vi tror på løsninger, der er gennemtænkte, smukke og skabt til at holde i generationer. Bag hvert projekt står dygtige fagfolk, der deler en respekt for materialerne, detaljerne og det færdige resultat.

Vi søger nu en ny kollega til vores montørteam, som vil være med til at sikre, at den kvalitet og omtanke, der præger vores arbejde, også kommer til udtryk i den endelige montering hos kunden.

Om jobbet

Som montør hos Garde Hvalsøe har du en vigtig rolle i den sidste del af vores projekter. Du er med til at sikre, at vores løsninger bliver monteret med samme præcision og omhu, som de er tegnet og fremstillet med.

Dine primære opgaver bliver:

  • Montering af køkkener og skræddersyede interiørløsninger med høj håndværksmæssig præcision
  • At sikre en gennemført finish og kvalitet i alle detaljer
  • Mindre service- og tilpasningsopgaver hos kunder
  • Tæt samarbejde med salg, tegnere og projektleder om at sikre det bedst mulige resultat

Du bliver en del af vores montørteam med kolleger i både Jylland og på Sjælland. Dit primære arbejdsområde bliver Jylland og Fyn, men du skal være indstillet på jævnlig rejseaktivitet til projekter i udlandet og på Sjælland. Du vil være tilknyttet Garde Hvalsøe Aarhus, Kystvejen 65, 8000 Århus.

Du får firmabil og kvalitetsværktøj stillet til rådighed.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du er uddannet tømrer eller snedker, eller har en tilsvarende faglig baggrund, og at du har erfaring med montering af køkkener og interiørløsninger.

Men lige så vigtigt er din tilgang til håndværket og til de mennesker, du arbejder sammen med.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har en stærk faglig stolthed og et naturligt blik for kvalitet og detaljer
  • Arbejder omhyggeligt, struktureret og tager ansvar for det færdige resultat
  • Har respekt for materialerne, kundens hjem og dine kollegers arbejde
  • Kan arbejde selvstændigt, men også værdsætter samarbejde og videndeling
  • Er imødekommende og professionel i mødet med kunder og samarbejdspartnere
  • Er nysgerrig på dit fag og har lyst til løbende at udvikle dine kompetencer
  • Er fortrolig med digitale værktøjer eller har lyst til at lære dem at kende

Hvad tilbyder vi?

Hos Garde Hvalsøe bliver du en del af en virksomhed, hvor kvalitet, faglighed og ordentlighed er grundlaget for det, vi gør.

Vi tilbyder:

  • En varieret hverdag med spændende og håndværksmæssigt udfordrende projekter
  • Muligheden for at arbejde med gennemarbejdede løsninger og nøje udvalgte materialer
  • Dygtige og engagerede kolleger, der deler en stolthed over det gode håndværk
  • Et arbejdsmiljø med fokus på samarbejde, ansvar og faglig udvikling
  • Firmabil og kvalitetsværktøj
  • Løn efter kvalifikationer

Vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt, men venter gerne på den rette kollega.

Ansøgning

Kan du se dig selv som en del af Garde Hvalsøe, vil vi meget gerne høre fra dig.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Sales, Christian Anthony, på 93 63 96 56 eller montør Kenneth Appel på 91 89 77 84.

Send din ansøgning og dit CV via "Ansøg".

Vi glæder os til at høre fra dig.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.