Projekt- / byggeleder søges til hoved- og totalentrepriser

PN Tømrer & Byggefirma A/S er en professionel tømrer, hoved- og totalentreprenør, som beskæftiger ca. 70 medarbejdere. Vi er kendt for at levere velgennemført byggeri til aftalt tid og pris. Virksomhedens værdigrundlag bygger på ordentlighed, troværdighed og faglig stolthed og vi vægter socialt ansvar højt.

Om stillingen

Har du erfaring med projektledelse, og gerne projekteringsledelse, i byggeriet og deler du vores grundholdning om at opføre os ordentligt og være konsekvent kvalitetsorienterede samt kan du gå forrest og binde projekterne sammen så alle involverede parter når i mål? Så er det måske dig, vi søger som projektleder hos PN Tømrer & Byggefirma A/S.

Du får ansvar for indkøb, planlægning, styring og gennemførelse af egne fag-, hoved- og totalentrepriser.

Opgaverne spænder bredt og omfatter projekter inden for daginstitutioner, skoler, boligbyggeri og erhvervsbyggeri.

Dine ansvarsområder

  • Projekteringsledelse af totalentrepriser der sikrer bæredygtige, bygbare og økonomiske løsninger
  • Projektledelse af fag-, hoved- og totalentrepriser fra opstart til aflevering
  • Indkøb af underentreprenører samt materialer
  • Økonomistyring, budgetopfølgning og tidsplaner
  • Koordinering og ledelse af underentreprenører og egne tømrere (egenproduktion)
  • Dialog og samarbejde med bygherre, rådgivere, myndigheder og underentreprenører
  • Kvalitetssikring, arbejdsmiljø og nødvendig dokumentation
  • Deltagelse i og opfølgning på bygherre- og byggemøder
  • Deltage aktivt i udviklingen af virksomheden

Vi forventer, at du

  • Har erfaring som projektleder eller byggeleder
  • Har en stærk faglig baggrund som tømrer og med en overbygning som bygningskonstruktør eller ingeniør
  • Har erfaring med hoved- og/eller totalentrepriser
  • Er stærk i byggelovgivning samt aftaleforhold/kontrakt styring
  • Besidder godt købmandskab og har erfaring med økonomistyring
  • Har et godt overblik og kan håndtere flere byggesager af gangen
  • Er struktureret, ansvarsbevidst og kvalitetsorienteret
  • Er fortrolig med anvendelsen af digitale værktøjer i byggeprocessen
  • Deler vores værdier om ordentlighed og godt samarbejde
  • Har en stærk interesse i ledelse og er interesseret i at udvikle dig som leder
  • Motiveres af at være involveret i udviklingen af vores virksomhed, vores medarbejdere og vores kultur

Vi tilbyder

  • En selvstændig og ansvarsfuld stilling
  • Spændende og varierede projekter
  • Kort beslutningsvej og tæt samarbejde med ledelsen
  • Gode løn- og ansættelsesforhold efter kvalifikationer
  • Et uformelt arbejdsmiljø med fokus på kvalitet og gensidig respekt
  • Mulighed for udvikling og relevant efteruddannelse

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Claus Mulvad Madsen på tlf.: 40 71 41 12 eller på mail: claus@tpn.dk.

Hvis ovenstående har din interesse, så send din ansøgning sammen med relevante bilag via ansøgningsknappen. Alle ansøgninger behandles naturligvis fuldt fortroligt. Samtaler afvikles løbende, og vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Direktør
Claus Mulvad Madsen
📧 claus@tpn.dk
📞 40 71 41 12

Vi glæder os til at høre fra dig.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.