Frost søger Area Sales Manager DACH

Projekt- og salgsansvar for Tyskland, Østrig og Schweiz

Om FROST A/S

FROST A/S er en dansk design- og familievirksomhed med hovedsæde i Hadsten. Vi udvikler og designer interiørprodukter i high-end segmentet og leverer designprodukter og indretningsløsninger til kunder internationalt.

Vi arbejder tæt sammen med arkitekter, indretningsarkitekter, bygherrer og udvalgte forhandlere og har ambitioner om at udvikle vores position yderligere på de tysktalende markeder.

Jobbet

Som Area Sales Manager DACH får du ansvar for at videreudvikle FROSTs salg og position i Tyskland, Østrig og Schweiz med base på vores hovedkontor i Hadsten.

Du overtager et eksisterende marked med etablerede kunder og relationer til arkitekter, indretningsarkitekter og forhandlere. Samtidig får du mulighed for at sætte dit eget præg på den videre udvikling af markedet og skabe nye relationer og forretningsmuligheder.

En central del af jobbet er at opbygge og udvikle relationer til arkitekter og indretningsarkitekter og omsætte disse relationer til en stærk pipeline af projekter. Det sker i tæt samarbejde med vores salgssupport. Samtidig får du ansvar for at udvikle vores eksisterende forhandlernetværk og identificere nye relevante kunder og samarbejdspartnere.

Det er en rolle for dig, der både trives med langsigtet relationssalg og selv tager initiativ til at åbne nye døre.

Arbejdsopgaver

  • Udvikle FROSTs salg og markedsposition i Tyskland, Østrig og Schweiz.
  • Opbygge og vedligeholde relationer til arkitekter, indretningsarkitekter, bygherrer og andre relevante beslutningstagere.
  • Identificere og følge projekter og opbygge en struktureret projektpipeline i CRM.
  • Udvikle samarbejdet med eksisterende forhandlere samt identificere og etablere nye relevante forhandlerrelationer.
  • Præsentere og sælge FROSTs produktnyheder og løsninger ind til kunder og samarbejdspartnere.
  • Arbejde aktivt med opsøgende salg og udvikling af nye relationer og forretningsmuligheder.
  • Planlægge og gennemføre kundebesøg og præsentationer på DACH-markedet.
  • Deltage på relevante messer og gennemføre events, produktpræsentationer og produktskolinger.
  • Arbejde struktureret med omsætning, budget, pipeline og opfølgning på markedet.
  • Bidrage med input til den fortsatte kommercielle udvikling af DACH-markedet i tæt dialog med ledelsen.

Dine kvalifikationer

Du behøver ikke komme med mange års salgserfaring eller have arbejdet i designbranchen før. Erfaring med salg, design, interiør, møbler eller byggebranchen er en fordel, men ikke et krav.

Det vigtigste for os er dit gåpåmod og din lyst til at skabe forretning og relationer. Du tager selv initiativ, er ikke bange for at kontakte nye kunder og trives med at åbne døre og følge mulighederne hele vejen.

Samtidig arbejder du struktureret og kan holde overblik over mange kunder, projekter og relationer.

Vi forestiller os desuden, at du:

  • kommunikerer sikkert og professionelt på tysk og engelsk
  • er udadvendt, troværdig og god til at skabe relationer
  • har interesse for design, arkitektur og kvalitetsprodukter
  • arbejder selvstændigt og tager ansvar
  • motiveres af salg og konkrete resultater
  • er indstillet på at arbejde struktureret med CRM og pipeline
  • trives med en international hverdag og betydelig rejseaktivitet.

Rejseaktivitet og base

Stillingen har base på FROSTs hovedkontor i Hadsten, hvor du arbejder tæt sammen med salgssupport, ledelsen og dine øvrige kolleger.

Du skal forvente ca. 70 rejsedage om året, primært i Tyskland, Østrig og Schweiz. Rejserne er en central del af jobbet, fordi vi tror på værdien af at være tæt på vores kunder, arkitekter, samarbejdspartnere og projekter.

Vi tilbyder

  • Et selvstændigt internationalt salgsjob med ansvar for et etableret DACH-marked.
  • Stor frihed til selv at planlægge og udvikle dit marked.
  • En bred kontaktflade til arkitekter, indretningsarkitekter, bygherrer og forhandlere.
  • Mulighed for at få reel indflydelse på FROSTs videre udvikling i DACH-regionen.
  • Tæt samarbejde med ledelsen, salgssupport og resten af organisationen i Hadsten.
  • Et dansk designbrand med et stærkt produktsortiment.
  • Løn efter kvalifikationer samt firmabil.

Er du klar til at være med til at udvikle frosts position i dach?

Send din ansøgning og dit CV via ansøgningsknappen. Vi læser ansøgninger og inviterer løbende relevante kandidater til samtale.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Hans Jørgen Frost på mobil 26 79 00 32.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.