Marketing & Commercial Manager til Danhostel

Kan du kombinere en skarp marketinghjerne med kommercielt drive og lysten til at få ting til at ske?

Danhostel er mere end overnatning. Bag kæden står mennesker, steder og historier over hele Danmark, hver med deres personlighed, lokale forankring og måde at skabe gode gæsteoplevelser på.

Med afsæt i "Steder med historie. Værtskab med sjæl." er vi i gang med en ambitiøs udvikling. Vi vil styrke vores brand, skabe nye koncepter og partnerskaber og udvikle endnu mere værdi for medlemmerne.

Derfor søger vi en Marketing & Commercial Manager med stærk marketing- og brandfaglighed, kommercielt drive og lyst til at få idéer ud at leve.

Du bliver en del af et lille, fagligt stærkt kædekontor med høje ambitioner og korte beslutningsveje. Du får stor indflydelse, men skal også have lyst til selv at tage fat. Vi har ikke brug for lange PowerPoints, der ender i en skuffe. Vi har brug for en kollega, der forstår retningen og omsætter den til handling.

Din rolle

Du får en central rolle i at drive både marketing, brand og kommerciel udvikling i Danhostel.

Du kommer blandt andet til at:

  • drive kampagner fra idé til gennemførelse og opfølgning
  • udvikle, teste og skalere nye koncepter, medlemsydelser og forretningsmuligheder
  • skabe partnerskaber og samarbejder med konkret værdi for medlemmerne og kæden
  • styrke Danhostels brand med afsæt i de mange stærke steder, mennesker og historier i kæden
  • arbejde tæt med medlemmerne om deres behov, forretning og udviklingsmuligheder
  • bruge data og indsigt til at prioritere, evaluere og justere indsatser
  • bringe digitalisering og AI i spil, hvor det skaber reel værdi
  • drive projekter helt i mål sammen med kolleger, medlemmer, bureauer og andre samarbejdspartnere

Danhostel er en national kæde med stor lokal forskellighed. Derfor skal du både kunne se styrken i det fælles brand og forstå den virkelighed, det enkelte medlem driver forretning i.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har 5+ års relevant erfaring med marketing, brand og kommerciel udvikling.

Du har en solid marketingfaglighed, men tænker også forretning. Og du trives lige så godt med at eksekvere som med at udvikle idéen.

Vi lægger især vægt på, at du:

  • kan gå fra idé til handling og konkret resultat
  • er kommercielt nysgerrig og ser nye muligheder
  • er stærk til relationer og får mennesker med dig
  • trives med tæt medlemskontakt og samarbejde på tværs
  • har energi, tager ansvar og selv tager arbejdshandskerne på

Erfaring fra hospitality, turisme, rejse- eller oplevelsesbranchen er en klar fordel. Det samme gælder erfaring fra en kæde-, franchise- eller medlemsorganisation med geografisk spredte enheder.

Vi lykkes sammen

Du får stor indflydelse, men står ikke alene. Vi arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder og med vores medlemmer og eksterne samarbejdspartnere.

Som lille organisation er vi afhængige af tydelige prioriteringer, stærkt samarbejde og viljen til at hjælpe hinanden med at komme i mål.

Hvorfor Danhostel?

Hos os får du mulighed for at:

  • sætte et tydeligt aftryk på Danhostels udvikling
  • arbejde i krydsfeltet mellem marketing, brand og forretningsudvikling
  • skabe konkrete resultater for medlemmer over hele landet
  • få stor frihed og korte beslutningsveje
  • hurtigt afprøve idéer og se dem blive til virkelighed

Kort sagt søger vi en stærk marketing- og kommerciel profil med blik for brand, forretning og nye muligheder. Du har høj energi, får mennesker med dig og trives med at drive ting hele vejen fra idé til resultat.

Sådan søger du

Vil du høre mere, kan du kontakte direktør Maria Beck-Tange på 53 51 91 11 eller maria@danhostel.dk.

Send CV og en kort motiveret ansøgning via knappen "Ansøg" inden d. 11. november 2026.


Om Danhostel

Danhostel er Danmarks største netværk af vandrerhjem og overnatningssteder med mere end 50 Danhostels i Danmark og Grønland. Vores medlemmer tager imod blandt andre familier, lejrskoler, sportsgrupper og erhvervsgæster og står tilsammen for omkring 700.000 overnatninger årligt.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.