Controller med fokus på bogføring søges på deltid til Lillebælt Gruppen
Er du stærk i bogføring og regnskab, og søger du en deltidsstilling med ansvar og en alsidig hverdag?
Vi søger en controller på deltid, der vil være med til at sikre den daglige drift af bogholderiet og skabe overblik over økonomien i vores koncern. Hos os får du en praktisk rolle, hvor du arbejder med løbende bogføring, regnskabsopfølgning og udvikling af vores interne processer.
Arbejdstid: Deltid. Timetal og placering af arbejdstiden aftales nærmere. Du skal kunne være fleksibel, da vi i perioder kan havde travlt.
Dine opgaver
Din hverdag vil have fokus på bogføring og regnskab på tværs af koncernens selskaber. Dine opgaver omfatter blandt andet:
- Daglig bogføring og drift af bogholderiet.
- Afstemning af bank, konti og balanceposter.
- Bidrag til udarbejdelse af kvartals- og koncernregnskaber.
- Økonomistyring og løbende opfølgning på budgetter.
- Projekt- og omkostningsopfølgning.
- Deltagelse i likviditetsstyring og opfølgning på betalinger.
- Bogføring og afstemning af værdipapirer.
- Optimering af interne processer og regnskabsmæssige arbejdsgange.
- Ad hoc-opgaver og økonomiske analyser for ledelsen.
Din baggrund
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant økonomisk uddannelse eller solid erfaring som bogholder, regnskabsmedarbejder eller controller.
- Har praktisk erfaring med bogføring, afstemninger og regnskabsafslutning.
- Er fortrolig med AI, Excel og har erfaring med økonomisystemer, gerne e-conomic.
- Har forståelse for sammenhængen mellem den daglige bogføring og den samlede økonomiske rapportering.
- Gerne har erfaring med flere selskaber og koncernforhold. Kendskab til ejendomsbranchen er en fordel.
Sådan arbejder du
Du arbejder struktureret og grundigt og tager ansvar for, at dine opgaver bliver fulgt til dørs. Du har blik for detaljerne og kan samtidig bevare overblikket, når du arbejder med flere selskaber og deadlines.
Du trives med den daglige bogføring og er nysgerrig på, hvordan vi kan gøre vores arbejdsgange mere effektive. Du arbejder selvstændigt, spørger, når noget er uklart, og bidrager positivt til samarbejdet i økonomiafdelingen.
Vi tilbyder
Hos os får du en alsidig deltidsstilling i en virksomhed i vækst, hvor dit arbejde har betydning for både den daglige drift og ledelsens beslutninger.
Du bliver en del af et engageret team med tæt kontakt til ledelsen og mulighed for faglig og personlig udvikling. Du får ansvar for egne opgaver og mulighed for at bidrage til forbedringer på tværs af koncernens selskaber.
Timetal og arbejdstid aftales med dig med udgangspunkt i opgaverne og dine ønsker. Løn og ansættelsesvilkår aftales ud fra dine kvalifikationer og din erfaring.
Ansøgning
Bliv vores nye kollega. Er det dig, vi mangler?
Send din ansøgning og dit CV ved at klikke på "Ansøg". Skriv gerne i din ansøgning, hvor mange timer om ugen du ønsker at arbejde.
Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Læs mere om os på www.jhbejendomme.dk.
Om virksomheden
JHB Ejendomme er en del af Belling Holding, en dansk ejendomskoncern med mere end 30 års erfaring. Koncernens aktiviteter spænder fra ejendomsudvikling og byggeri til drift og administration af over 1.000 bolig- og erhvervslejemål samt hoteldrift på Frederik den VI Hotel.
Vi arbejder med ejendomme i alle stadier – fra udvikling af rå jord til nybyggeri, ombygning, drift og administration.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.