Servicetekniker på Sjælland

Er du serviceminded og med et skarpt øje for fejlfinding og måske endda erfaring med reparation af teknisk udstyr? Og trives du i et dynamisk miljø med højt til loftet? Så er du måske Dental Kompagniets nye servicetekniker til vores voksende afdeling på Sjælland.

Om stillingen

Vi har vokseværk og søger derfor en serviceminded og detaljeorienteret servicetekniker på Sjælland. Stillingen er for dig, som har erfaring med eller er interesseret i at arbejde med dentaludstyr, som bl.a. tandlægestole, autoklaver, røntgenudstyr, roterende instrumenter og mindre maskiner, og som ynder at levere den gode service.

Dine opgaver vil primært være

  • support hos tandlæger - servicere, fejlfinde og reparere dentaludstyr på tandklinikkerne
  • montere nyt udstyr på tandklinikkerne
  • give mindre tilbud og prisoverslag til kunder
  • løbende servicere kunder pr. telefon
  • oprette ordrer i vores digitale system.

Du bliver tilknyttet vores voksende afdeling i Ringsted, hvorfra du vil dække kunder på det meste af Sjælland. Du vil ofte kunne køre direkte hjemmefra ud til kunderne.

Dine kvalifikationer og kompetencer

Fagligt har du enten erfaring fra branchen som dental servicetekniker, eller du har en teknisk baggrund fra et lignende fag som f.eks. elektriker, finmekaniker, elektromekaniker, elektroniktekniker eller automatiktekniker. Uanset din faglige baggrund og erfaring, bliver du oplært af vores serviceteknikere og introduceret for Dental Kompagniet som arbejdsplads og vores værdigrundlag, der gennemsyrer måden, vi arbejder på.

Det vigtigste for os er din indstilling og personlighed. Vi forestiller os, at du

  • møder kunden i øjenhøjde og er en god ambassadør for Dental Kompagniet
  • er hjælpsom overfor kunder og kollegaer med en positiv tilgang til opgaverne
  • arbejder selvstændigt, struktureret og overholder deadlines
  • er nysgerrig, lærer hurtigt og går gerne i gang med nyt udstyr og nye opgaver på egen opfordring
  • er omstillingsparat når planen ændrer sig, og tilpasser dig de opgaver der opstår i løbet af dagen
  • vægter fællesskabet højt og trives med en uformel struktur, selvstændighed og fleksibilitet.

Ansættelsesvilkår

Der er tale om en fuldtidsstilling med en typisk arbejdstid fra kl. 08.00-16.00. Du får en attraktiv lønpakke med pension, sundhedsforsikring og egen servicevogn. Det er en forudsætning, at du har gyldigt kørekort.

Ansøgning

Ansøgningerne behandles løbende og stillingen tiltrædes hurtigst muligt.

Har ovenstående fanget din interesse, så send din ansøgning og dit CV ved at klikke på ansøgningsknappen.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Kenneth Fogh Rasmussen på tlf. +45 60 13 82 86

Du kan læse mere om Dental Kompagniet på vores hjemmeside https://www.dentalkompagniet.dk/


Om Dental Kompagniet

Hos Dental Kompagniet er vi tandklinikkernes samarbejdspartner. Vi installerer og servicerer dentaludstyr, indretter nye og eksisterende klinikker, reparerer udstyr hos kunden og på eget værksted og holder kurser, så vores kunder er trygge ved deres udstyr. Vores vigtigste opgave er at sikre den enkelte tandkliniks drift ved at levere hurtig service af høj kvalitet.

Hos os kommer service først. Vi bygger langvarige samarbejder med klinikkerne, hvor kunden er i centrum, og hvor vi rykker hurtigt ud, når der opstår akutte problemer.

Udover afdelingen i Ringsted har vi også hovedkontoret i Odense og en afdeling i Jylland, som du vil skulle arbejde tæt sammen med.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.