Bliv afdelingslederens højre hånd i Gronells ladestanderafdeling

Vi søger dig, der vil arbejde tæt med ledelsen, løse udfordringer, og vil være til at udvikle en afdeling i vækst. Hos Gronell søger vi en drifts- og proceskoordinator, der kan skabe overblik og få hverdagen til at hænge sammen.

Hvem er Gronell?

Gronell er en autoriseret elinstallatørvirksomhed med base i Hillerød. Siden etableringen i 2019 har vi arbejdet med elinstallationer inden for blandt andet erhverv, boligbyggeri, boligforeninger og e-mobility.

Vi kombinerer teknisk faglighed med fokus på kvalitet og på at overholde vores aftaler. Vi løser opgaver for virksomheder og offentlige kunder, og ladestandere er en væsentlig del af vores forretning.

Afdelingen og den rejse, du bliver en del af

I vores ladestanderafdeling arbejder vi med installation og udskiftning af ladestandere til private og erhverv på tværs af Danmark. Vi har installeret mere end 30.000 ladestandere og bidrager hver dag til at gøre opladning tilgængelig for flere.

Bag hver installation ligger planlægning, koordinering og tekniske afklaringer. Det kræver, at informationer, aftaler og opgaver hænger sammen, så vores montører kan udføre arbejdet effektivt, og kunderne får en god oplevelse.

Vi er i vækst og skal fortsat udvikle afdelingen. Derfor arbejder vi med at styrke vores struktur, forbedre arbejdsgangene og sikre, at vores processer følger med udviklingen. Her får du en vigtig rolle: Du skal både hjælpe med at få den daglige drift til at fungere og være med til at bygge fundamentet for vores næste skridt.

Din rolle

Som afdelingslederens højre hånd bliver du en tæt sparringspartner og et vigtigt bindeled i afdelingen. Du hjælper med at holde overblikket, tager fat på udfordringer og følger op, indtil opgaverne er løst.

Du skal kunne undersøge en problemstilling, finde årsagen og omsætte den til en løsning, der fungerer i praksis. Samtidig skal du sikre, at de arbejdsgange, vi allerede har aftalt, bliver fulgt og forankret i hverdagen.

Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • Understøtte afdelingslederen i den daglige drift, prioritering og koordinering.
  • Håndtere driftsmæssige og procesrelaterede udfordringer og følge løsningerne til dørs.
  • Identificere flaskehalse og forbedre samarbejdet og arbejdsgangene i afdelingen.
  • Sikre opfølgning på aftaler, processer og retningslinjer.
  • Beskrive og implementere arbejdsgange, så de er tydelige og nemme at anvende.
  • Bidrage til udviklingstiltag, der gør afdelingen klar til fortsat vækst.

Hvem er du?

Vi ser positivt på, at du er uddannet maskinmester. Din tekniske forståelse og dit blik for drift, systemer og processer passer godt til rollen. Du kan også have en anden relevant uddannelse eller erfaring.

Du behøver ikke have mange års erfaring. Er du nyuddannet, hører vi gerne fra dig. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, tager ansvar og kan omsætte din viden til handling.

Vi forestiller os, at du:

  • Har interesse for teknik, drift, koordinering og procesforbedring.
  • Arbejder struktureret og kan bevare overblikket, når flere opgaver kræver din opmærksomhed.
  • Er nysgerrig på årsagerne bag et problem og vedholdende i arbejdet med at løse det.
  • Tager initiativ og følger op på det, du sætter i gang.
  • Kommunikerer tydeligt og kan skabe opbakning til fælles arbejdsgange.
  • Tør stille spørgsmål og udfordre vaner på en konstruktiv måde.

Du kan have relevant erfaring fra arbejde, praktik eller studieprojekter. Kendskab til ladestandere, elinstallation eller en teknisk serviceorganisation er en fordel, men ikke et krav.

Det får du hos os

Du får en rolle med tæt samarbejde med afdelingslederen og mulighed for at påvirke både den daglige drift og afdelingens udvikling.

Du kommer tæt på beslutningerne og får indblik i, hvad det kræver at drive og udvikle en teknisk afdeling i vækst. Du får mulighed for at bringe dine idéer i spil og se konkrete resultater af dit arbejde – i form af bedre arbejdsgange, løste udfordringer og en hverdag, der fungerer for dine kolleger og vores kunder.

Vil du med på holdet?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Camilla Lissau på cfl@gronell.dk


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.