Administrativ produktionsassistent til ordreopfølgning, indkøb og planlægning

Trives du med at holde styr på detaljerne og følge op, så opgaverne kommer i mål? Hos PSC A/S søger vi en produktionsassistent, der kan hjælpe med den daglige koordinering mellem kontor, produktion og leverandører. Du får en alsidig hverdag med praktiske og administrative opgaver, som bidrager til, at produktionen har de nødvendige materialer og oplysninger, og at ordrerne kommer godt igennem. Du bliver en del af produktionsteamet, som i dag består af Produktionschef, Planlægger, PTA medarbejder og en studiemedhjælper. Vi sørger for oplæring i vores produkter, systemer og arbejdsgange.

Virksomheden

PSC er grundlagt i 1968. Dengang købte man alle materialer man og bearbejdede dem delvist i huset og ved underleverandører. Siden dengang har virksomheden udvidet med eget støberi til Akryl og større investeringer i maskinparken. Vi er 24 personer i virksomheden.

Vores erfaring, maskinpark og store netværk af samarbejdspartnere gør at vi er leveringsdygtige i mange løsninger, som andre leverandører ikke er. Det er vi stolte af!

Firmaet tilbyder en række personalegoder som eks. Tilknyttet massør, daglig tid til en gåtur, sommerfest, julefrokost, frokost når vi når vores månedsmål, julegave m.m.

Dine opgaver

  • Intern koordinering mellem salg og produktion
  • Indkøb af forbrugsvarer og mindre indkøb, inkl. Indhentning af dokumentation samt godkendelse af bilag
  • Følge op på igangværende ordrer og sikre, at ændringer bliver registreret og kommunikeret til de relevante kolleger.
  • Udskrive og klargøre produktionspapirer.
  • Koordinere ordrer til underleverandører og følge op på leveringstider.
  • Hjælpe med lettere produktionsplanlægning og den daglige prioritering af opgaver.

Om dig

Du arbejder struktureret, har sans for detaljer og følger dine opgaver til dørs. Du kan bevare overblikket, når der kommer ændringer, og du kommunikerer klart med både kolleger og leverandører. Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med administrative opgaver, gerne fra en produktionsvirksomhed.
  • Er fortrolig med IT og har let ved at lære nye systemer.
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et tæt samarbejde med andre.
  • Har interesse for produktion og lyst til at lære vores emner og arbejdsgange at kende.

Erfaring med indkøb, ordrebehandling eller produktionsplanlægning er en fordel, men du behøver ikke have erfaring med alle opgaverne på forhånd.

Interesseret?

Send din ansøgning og dit CV via ansøgningsknappen senest 13/11-26.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Henrik Bach på 2636 2631 eller HB@PSC.DK. Vi ansætter når vi har den rette kandidat, så tøv ikke med at sende din ansøgning i dag.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.