Børnerådgiver til Silkeborg Krisecenter pr. 1.1.2027

Vil du være med til at skabe tryghed, håb og nye muligheder for børn og familier, der har levet med vold?

Ved Silkeborg Krisecenter søger vi en børnerådgiver på 37 timer ugentligt.

Vi leder efter dig, der har viden om vold i nære relationer og en særlig interesse for arbejdet med børn. Du ser barnet bag fortællingen, kan skabe tillidsfulde relationer og har blik for både barnets trivsel her og nu og vejen videre.

Samtidig ønsker du at være en del af et mindre hus, hvor vi løfter opgaverne sammen, hjælper hinanden på tværs og bidrager til den fælles opgaveløsning.

Hvem er vi?

Silkeborg Krisecenter er et mindre krisecenter med plads til kvinder og børn, der har været udsat for vold i nære relationer.

Hos os møder kvinder og børn et fagligt stærkt og omsorgsfuldt miljø, hvor vores arbejde bygger på værdierne:

Hjerterum
Vi møder mennesker med respekt, varme og medmenneskelighed.

Fællesskab
Vi tror på, at vi lykkes bedst sammen – både med kvinder og børn og som kolleger.

Faglighed
Vi arbejder professionelt, reflekteret og med afsæt i den nyeste viden.

Dine opgaver

Som børnerådgiver vil du blandt andet:

  • Have individuelle samtaler med børn og unge.
  • Understøtte børns trivsel under opholdet på krisecentret.
  • Planlægge og gennemføre aktiviteter for børn.
  • Rådgive og støtte mødre i deres forældreskab.
  • Bidrage til tværfagligt samarbejde med kommuner og øvrige samarbejdspartnere.
  • Dokumentere indsatser og udarbejde relevante beskrivelser.
  • Indgå i den fælles drift og opgaveløsning i huset.

Vi forestiller os, at du

  • Har en socialfaglig eller pædagogisk uddannelse.
  • Har kendskab til voldsfaglige problemstillinger og deres betydning for børn.
  • Har erfaring med eller interesse for samtaler med børn og unge.
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå aktivt i et lille team.
  • Er fleksibel og trives med en hverdag, hvor opgaverne varierer.
  • Bidrager positivt til fællesskabet og arbejdsmiljøet.

Vi tilbyder

  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en reel forskel for børn og familier.
  • Dygtige og engagerede kolleger.
  • Et lille hus med korte beslutningsveje og stor grad af medindflydelse.
  • En arbejdsplads præget af hjerterum, fællesskab og faglighed.
  • Løbende faglig udvikling og sparring.

Silkeborg Krisecenter er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Silkeborg kommune.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Frist for ansøgning:

Ansøgningsfrist: 1. november 2026

Indkaldelse til samtale 3. eller 4. november 2026

Samtaler finder sted d. 9. november 2026.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte

Krisecenterleder Jannie Rosendal på 6015 1994 imellem 8:00 og 16:00 på hverdage.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.