
Financial Assistant med potentiale
Har du solid erfaring med debitor-, kreditor- og finansbogholderi – og motiveres du af at arbejde med finansielle processer, rapportering og løbende udvikling af økonomifunktionen? Vi søger en Financial Assistant, der vil være med til at styrke vores Finance & Administration-funktion i Danmark.
Om stillingen
Som Financial Assistant bliver du en del af Finance & Administration-teamet og får en central rolle i at sikre valide finansielle data, rettidig rapportering og effektive økonomiske processer.
Du vil i de kommende år arbejde tæt sammen med den nuværende ansvarlige for økonomiområdet og bidrage til både den daglige drift og udviklingen af vores finansielle procedurer. I takt med at du opbygger et indgående kendskab til forretningen og organisationen, vil der være gode muligheder for gradvist at få et bredere ansvar og på sigt udvikle dig mod en mere overordnet rolle i økonomifunktionen i SMC Danmark.
Dine primære opgaver
- Varetage og videreudvikle den daglige drift i økonomiafdelingen
- Bidrage til budgettering og opfølgning på omkostninger
- Håndtere fakturaer, indkøbsordrer og udgiftsadministration
- Vedligeholde finansielle registreringer og dokumentation
- Indsamle og validere data til måneds- og kvartalsrapportering
- Bidrage aktivt til revisions- og rapporteringsprocesser
- Samarbejde med interne interessenter på tværs af organisationen
- Bidrage til udvikling af processer, templates og arbejdsgange
Hvem er du?
- Har en relevant uddannelse inden for finans, regnskab eller økonomi
- Har flere års relevant erfaring med debitor-, kreditor- og finansbogholderi
- Arbejder struktureret og har sans for detaljer
- Har gode analytiske evner og talforståelse
- Er komfortabel med Excel og øvrige Office-værktøjer
- Kan arbejde selvstændigt, tage ansvar og samtidig samarbejde effektivt med andre
- Behersker dansk og engelsk på professionelt niveau
- Har en ansvarlig og fortrolig tilgang til data
Hvad vi tilbyder
En spændende stilling med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder i en international virksomhed.
Mulighed for at arbejde tæt sammen med den nuværende ansvarlige for økonomiområdet og opbygge et solidt kendskab til hele økonomifunktionen.
En struktureret og professionel arbejdsplads med fokus på ordentlighed, kvalitet og samarbejde.
En rolle med mulighed for gradvist at få større indflydelse og et bredere ansvar i takt med din udvikling og organisationens behov.
Praktisk information
Lokation: Horsens
Start: Hurtigst muligt eller efter aftale
Stillingen er på fuld tid
Ansøgning
Send venligst din ansøgning til job.nbc@smc.com. Ansøgningen håndteres af Head of HR, Helen Alkfors, som arbejder tæt sammen med Head of Finance & Administration NBC Kenneth Dam Nielsen for at matche kandidater til kravene for denne stilling.
Mangfoldighed og lige muligheder
Hos SMC tror vi på, at mangfoldighed driver innovation og succes. Vi er forpligtet til at skabe en inkluderende arbejdsplads, hvor alle værdsættes og respekteres. Vi byder ansøgere fra alle baggrunde velkommen og bestræber os på at tilbyde lige muligheder for alle.