Rekrutteringskoordinator

Her får du en unik mulighed for at komme ind i rekrutterings- og sundhedssektoren, som rekrutteringskoordinator hos Nordic Medicare, hvor du bliver en del af vores rekrutteringensenhed og får blandt andet ansvaret for at sikre bemandingen hos vores kunder i det private, kommunalt og regions-niveau.

Vi forventer ikke, at du har et indgående kendskab til rekrutterings- eller sundhedssektoren – dette kendskab skal vi nok give dig igennem et introduktionsforløb til stillingen.

Det vigtige for os er, at du har talent for at levere vikarydelser til vores kunder, opbygge gode relationer samt at du nyder det administrative arbejde, hvor skemaerne går op og tingene stemmer. Vil du være en del af et team i en virksomhed, hvor vi oplever vækst? Så får du her en spændende mulighed, som rekrutteringskoordinator hos Nordic Medicare.

Om jobbet

Som rekrutteringskoordinator hos Nordic Medicare vil du bistå med rekruttering af kandidater til sundhedssektoren i Danmark, hvilket består af to gensidigt afhængige aktiviteter:

  • Vikarer: Opbygning og videreudvikling af kandidatkorps (sygeplejersker, SSA’er, socialpædagoger m.m).
  • Kunder: Servicering af kunder som ønsker vores rekrutteringsløsninger i form af enkelte vikarvagter, længere vikariater eller til faste stillinger.

Du skal kunne trives i en hektisk hverdag, hvor der er travlt ved telefonen, e-mails og møder med kandidater.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være, at:

  • Booke og håndtere ordrer fra vores kunder samt ajourfører disse i vores it-system.
  • Tale med kunder og vikarer i telefonen eller pr. e-mail.
  • Afholde ansættelsessamtaler med kandidater, der ønsker at blive en del af vores kandidatkorps.
  • Kvalitetsgodkende kommende vikarer.
  • Deltage på teammøder, både internt og eksternt.
  • Bidrage til at vores kunder og vikarer til stadighed oplever os som værende en professionel og ligeværdig samarbejdspartner.
  • Håndtere diverse administrative opgaver.

Du indgår i Nordic Medicares kompetente rekrutteringsteam for salg af vikarydelser, så der bliver rige muligheder for at inspirere hinanden, udveksle erfaringer og videreudvikle sig.

Din profil

Som person er du struktureret, udadvendt, energisk og selvkørende og du motiveres af at vide at din personlige indsats gør en forskel. Det falder dig naturligt at gribe telefonen og opsøge nye kandidater, men også huske at pleje de eksisterende vikarer og kunder med opkald og møder.

Stillingen indebærer en høj grad af selvstændighed, og derfor er det vigtigt, at du arbejder struktureret, målrettet og med stor selvdisciplin. Samtidig bliver du en del af et team, hvor vi sparrer med hinanden og samarbejder om at skabe de bedste resultater

For at blive en succes i jobbet, har du:

  • En meget proaktiv tilgang til dit arbejde, eftersom du skal sikre, at tingene finder sted mellem vikarer og kunder
  • Sans for struktur og systematik i dine arbejdsgange
  • Stærke koordineringsevner og et godt overblik
  • Har det godt med administrative opgaver
  • Sans for relationsopbygning via telefon, mail og møder
  • Gode og troværdige formidlingsevner

Hvem er Nordic Medicare?

Nordic Medicare er leverandør til sundhedssektoren inden for vikar- og rekrutteringsydelser samt drift af lægeklinikker.

Nordic Medicare har opbygget en stærk og kompetent organisation med solid faglig ekspertise inden for sundhedssektoren, socialområdet og psykiatrien. Vi har etableret os som Danmarks største private aktør inden for drift af lægeklinikker og er samtidig blandt Skandinaviens førende vikar- og rekrutteringsbureauer på tværs af sundhedssektoren, socialområdet og psykiatrien.

I Nordic Medicare får du 140 nye kollegaer fordelt på flere lokationer og tre forretningsområder.

Arbejdssted

Vores hovedkontor i Rungsted Kyst udgør din nye arbejdsplads. Vi bor få hundrede meter fra Rungsted Kyst Station, ca. 24 minutter fra København med Kystbanen. Er du i bil, er der fin mulighed for parkering tæt ved adressen.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du tilbydes en lønpakke i forhold til kravene i stillingen. Endvidere får du stillet PC og mobiltelefon til rådighed. Stillingen er fuldtid, og din arbejdstid ligger som udgangspunkt i hverdage mellem kl. 08:00 – 16:00 eller 9.00-17.00.

Tiltrædelse

Vi indkalder løbende kandidater til samtaler og stopper rekrutteringen, når rette kandidat er fundet. Stillingen tiltrædes efter aftale, men gerne hurtigst muligt.

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte vores teamleder for rekrutteringen, Søren Schjønning-Larsen på telefon 20 14 98 77. Du kan også læse mere om os på www.nordicmedicare.dk.

Ansøgning

Hvis du kan se dig selv i rollen som vores nye kollega, bedes du sende dit CV samt en kort motiveret ansøgning til job@nordicmedicare.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Læs mere om vores privatlivspolitik her: www.nordicmedicare.dk/jobansoegninger-intern-nordic-medicare/