Driftschef

Vil du stå i spidsen for drift, medarbejdere og udvikling og være med til at sætte retningen for fremtidens driftsorganisation?

BoligSyd søger en erfaren og handlekraftig driftschef, der kan samle og udvikle vores driftsorganisation. Du får ledelsesansvaret for inspektører, synsmedarbejdere, servicetelefonmedarbejdere og viceværter og bliver samtidig en del af BoligSyds chefgruppe med reference til direktøren.

Vi leder efter en synlig og tydelig leder, som kan skabe følgeskab, sætte retning og følge beslutninger til dørs. Du skal kunne skabe resultater gennem medarbejderne og kombinere tillid og involvering med tydelige krav og konsekvent opfølgning.

Dine vigtigste opgaver

Du får et bredt ansvarsområde, hvor den daglige drift skal gå hånd i hånd med udviklingen af organisationen. Du skal blandt andet:

  • lede og udvikle medarbejderne i driftsorganisationen
  • skabe en mere ensartet driftsstruktur og fælles arbejdsgange
  • sikre professionel daglig drift og vedligeholdelse af boligafdelingerne
  • sikre kvalitet og langsigtet styring af de 30-årige drift- og vedligeholdelsesplaner
  • udvikle og kvalitetssikre ind- og fraflytningssyn
  • udvikle et nyt setup for servicetelefonen med øget tilgængelighed
  • styrke anvendelsen af digitale værktøjer og dokumentation
  • sikre økonomisk styring og effektiv ressourceanvendelse
  • samarbejde med afdelingsbestyrelser og beboere.

Hvem er du?

Du har ledelseserfaring fra ejendomsdrift, boligadministration eller et tilsvarende område og et solidt kendskab til drift og vedligeholdelse af ejendomme. Erfaring fra den almene boligsektor er en fordel, men ikke et krav.

Som leder er du synlig, tillidsvækkende og tydelig. Du har gennemslagskraft, kan bevare overblikket og er ikke bange for at stå fast, når situationen kræver det. Samtidig skal du kunne samarbejde med både medarbejdere, chefgruppe, beboere og valgte bestyrelser.

Vi tilbyder

Du får en central chefstilling med stor mulighed for at præge både organiseringen og udviklingen af BoligSyds fremtidige drift.

Det forventede lønniveau er 55.000-58.000 kr. pr. måned ekskl. pension, afhængigt af kvalifikationer.

Læs hele stillingsbeskrivelsen her

Ansøgning og proces

Ansøgningsfristen er tirsdag den 10. november 2026.

Screeningssamtaler gennemføres den 16.-18. november. Første ansættelsessamtale med case afholdes den 23. eller 24. november, og anden samtale afholdes den 26. november 2026.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Tom Wienke på telefon 35 90 01 19 eller twi@boligsyd.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.