Er du Karisefondens nye koordinerende sundhedsmedarbejder?

Vi søger en selvstændig sundhedsfaglig medarbejder med et godt overblik og sans for samspillet mellem pædagogisk og sundhedsfagligt arbejde.

Karisefonden er en nonprofit-organisation, der tilbyder bolig, uddannelse og arbejde til unge og voksne med særlige læringsforudsætninger. Vi tror på, at alle har ret til at udvikle sig livet igennem, og at dette sker bedst i trygge og ligeværdige fællesskaber. Med fokus på glæde, dannelse og medbestemmelse skaber vi rammerne for et aktivt og selvstændigt liv.

Formålet med stillingen som koordinerende sundhedsmedarbejder er at sikre koordinering af sundhedsfaglige opgaver, oplæring af og sparring.

I stillingen skal du arbejde på tværs af fleres teams i bodelen. Du får en central rolle for de medicinansvarlige pædagoger og bliver en vigtig sparringspartner for daglige ledere og pædagogiske kolleger ift. medicin, sundhedsfremme og sundhedsfaglig dokumentation. Opdatering af instrukser, oplæring af nye medicinansvarlige, egenkontrol af medicin samt UTH-opfølgning og -indberetning er også en vigtig del af arbejdet.

Med afsæt i de sundhedsfaglige instrukser vil du koordinere og støtte dine kolleger i deres opgaver af sundhedsfaglig karakter, og opstår der noget helt særligt, skal du varetage en konkret sundhedsfaglig opgave, indtil kollegaer er oplært i opgaven, eller den kan overdrages til hjemmesygeplejen.

Vi har brug for en ny kollega, der trives med at arbejde selvstændigt, har et godt overblik og er tryg ved at rådgive ledelsen, så vi kan træffe fornuftige beslutninger ift. det sundhedsfaglige arbejde, der også er en del af den pædagogiske praksis.

Du kan forvente god oplæring og sparring med dine kolleger.

Vi forestiller os, at du

  • Har en relevant uddannelse og en sundhedsfaglig autorisation
  • Har solidt kendskab til medicinhåndtering samt opfølgning og indberetning af UTH.
  • Har erfaring med oplæring, rådgivning og vejledning af kolleger
  • Har et godt overblik og god til at arbejde selvstændigt
  • Trives med at skifte mellem forskellige opgaver og fysiske rammer
  • Bidrager positivt til samarbejdet med kolleger, borgere og samarbejdspartnere.
  • Har gode IT-kompetencer og er fortrolig med digitale arbejdsgange.
  • Har en høj grad af ansvarlighed og forståelse for håndtering af fortrolige oplysninger.
  • Kender til eller har interesse i sundhedsfagligt arbejde i en socialfaglig kontekst.

Vi tilbyder

  • En værdibåren arbejdsplads med dygtige og engagerede kolleger i et stærkt fællesskab.
  • En alsidig stilling med stort ansvar.
  • Mulighed for sparring og udvikling.
  • En hverdag, hvor dit arbejde gør en forskel for mennesker med særlige læringsforudsætninger.

Stillingen er på 20-30 timer om ugen efter aftale. Dit tilhørsforhold vil være på vores hovedadresse på Hasselvej i Haslev, selv om du vil skulle bevæge dig mellem flere adresser i Haslev og Karise. Det er derfor et krav, at du har kørekort.

Opstart 1. januar 2027.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Ann-Sofie Bech von Hielmcrone på 5566 4200 eller kontoret på 5950 5870.

Læs mere om os på Karisefonden.dk.

Ansøgningsfrist: d. 16. november 2026

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 24. november om eftermiddagen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kun ansøgninger via QuickApply-knappen "Ansøg" neden for tages i betragtning.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.