Stærk salgssupport søges til vores ny trailer salg hos Schmitz Cargobull Padborg

Brænder du for transportbranchen, kundekontakt og salgsprocesser?
Bliv en vigtig del af Schmitz Cargobulls salgsteam i Padborg og vær med til at sikre, at vores kunder får de bedste trailerløsninger på markedet.
Du får en central rolle med ansvar fra tilbud til levering i en international virksomhed med stærke udviklingsmuligheder.

Om stillingen

Som vores nye salessupport bliver du blandt andet ansvarlig for udarbejdelse samt opfølgning af nye og igangværende tilbud.

Dine primære opgaver:

  • Udarbejdelse af nye tilbud
  • Daglig opfølgning med sælgere.
  • Udarbejdelse af tekniske forespørgsler.
  • Udarbejdelse af projektkalkulationer
  • Ordre lægning af nye trailere, samt løbende opfølgning med fabrikken.,
  • Løbende opfølgning med eksterne opbygger.
  • Løbende opfølgning med kunder, herunder kundemøder.

Din profil

Du har erfaring fra transportbranchen - eller autobranchen, Du har et skarpt struktureret mindset hvorved du formår at identificere de rette løsninger, der skaber værdi for både kunder og forretning. Du trives i et dynamisk marked og har en resultatorienteret tilgang til dit arbejde. Som person er du udadvendt, målrettet og har en god forretningsforståelse. Du taler flydende engelsk, og kan du også tysk, er det en fordel.

Hvad tilbyder vi dig?

Hos os bliver du en del af Europas førende trailerproducent, hvor du får frihed til at styre din egen hverdag i et fleksibelt og uformelt miljø. Du træder ind i et stærkt fællesskab med en aktiv personaleforening, der arrangerer alt fra sommerfester til julefrokoster. Der er mulighed for oplæring i Tyskland, så du får den bedste start.

Din hverdag bliver med udgangspunkt på vores kontor i Padborg. Her får du 40 kolleger, der alle indgår i en dynamisk hverdag med en uformel tone, godt tværfagligt samarbejde og god humor.

Du får et spændende og alsidigt arbejdsmiljø med ansvar fra dag ét og mulighed for at udvikle dig i en international koncern. Her prioriteres samarbejde og faglig udvikling, så du både kan styrke dine kompetencer og din karriere. Vi tilbyder en attraktiv lønpakke, pension og sundhedssikring.

Hvem er Schmitz Cargobull?

Schmitz Cargobull er Europas førende producent af trailere og transportløsninger. Vi har over 130 års erfaring i branchen og er kendt for vores høje kvalitet, innovative teknologi og pålidelighed. Vi producerer en bred vifte af trailere, herunder køletrailere, gardintrailere og tiptrailere, og tilbyder også digitale løsninger samt service- og vedligeholdelsesaftaler.

Med hovedsæde i Tyskland og en stærk international tilstedeværelse betjener Schmitz Cargobull kunder over hele verden, lige fra transport- og logistikvirksomheder til store industrikunder. Vi har et stærkt fokus på bæredygtighed og effektivitet, hvilket gør os til en attraktiv samarbejdspartner i transportbranchen.

Læs mere her: Schmitz Cargobull karrieresite

Ansøgning, kontakt og proces

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Sales Used & New Jacob Viereck mobil 9282 0610 / jacob.viereck@cargobull.com.

Ansøgning sendes på dansk & engelsk.

Har dette job fanget din interesse, så søg stillingen allerede i dag. Vi holder løbende samtaler, da ansøgningsfristen og tiltrædelse er hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Head of Sales.
Jacob Viereck.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.