Stærk salgskonsulent søges til vores brugtvognsafdeling hos Schmitz Cargobull Padborg

Brænder du for salg og trives i en dynamisk hverdag, hvor du har ansvar for hele salgsprocessen? Har du en skarp forretningsforståelse og lyst til at arbejde med brugte trailere på både det danske og internationale marked, samt udlejning af vores lejeflåde? Så er det dig, vi søger til vores brugtvognsafdeling.

Om stillingen

Som vores nye salgskonsulent bliver du ansvarlig for at drive salget af brugte trailere, samt udlejning af vores leje flåde. Du skal kunne navigere i en omskiftelig branche og sikre, at vi altid ligger forrest i markedet.

Dine primære opgaver:

  • Salg af brugte trailere til både danske og internationale kunder
  • Daglig prisopdatering og annoncering af trailere på forskellige platforme
  • Opsøgende salg – bud på trailere til relevante kunder samt opkald til potentielle købere
  • Inspektion af trailere for skader og dialog med værkstedet om eventuelle reparationer
  • Pleje af relationer til opkøbere, slutbrugere og interne Schmitz-afdelinger
  • Koordinering med nyvognssalget om vurdering og opkøb af brugte trailere
  • Udlejning af korttids leje trailere.

Din profil

Du har erfaring med salg, og evner at opbygge og fastholde stærke kunderelationer. Med et skarpt kommercielt mindset og godt købmandskab formår du at identificere de rette løsninger, der skaber værdi for både kunder og forretning. Du arbejder struktureret, trives i et dynamisk marked og har en resultatorienteret tilgang til dit arbejde. Som person er du udadvendt, målrettet og har en god forretningsforståelse. Du taler flydende engelsk, og kan du også tysk, er det en fordel.

Hvad tilbyder vi dig?

Hos os bliver du en del af Europas førende trailerproducent, hvor du får frihed til at styre din egen hverdag i et fleksibelt og uformelt miljø. Du træder ind i et stærkt fællesskab med en aktiv personaleforening, der arrangerer alt fra sommerfester til julefrokoster.

Din hverdag bliver med udgangspunkt på vores kontor i Padborg. Her får du 40 kolleger, der alle indgår i en dynamisk hverdag med en uformel tone, godt tværfagligt samarbejde og god humor.

Du får et spændende og alsidigt arbejdsmiljø med ansvar fra dag ét og mulighed for at udvikle dig i en international koncern. Vi tilbyder en attraktiv lønpakke med bonus, pension og sundhedssikring.

Hvem er Schmitz Cargobull?

Schmitz Cargobull er Europas førende producent af trailere og transportløsninger. Vi har over 130 års erfaring i branchen og er kendt for vores høje kvalitet, innovative teknologi og pålidelighed. Vi producerer en bred vifte af trailere, herunder køletrailere, gardintrailere og tiptrailere, og tilbyder også digitale løsninger samt service- og vedligeholdelsesaftaler.

Med hovedsæde i Tyskland og en stærk international tilstedeværelse betjener Schmitz Cargobull kunder over hele verden, lige fra transport- og logistikvirksomheder til store industrikunder. Vi har et stærkt fokus på bæredygtighed og effektivitet, hvilket gør os til en attraktiv samarbejdspartner i transportbranchen.

Læs mere her: Schmitz Cargobull karrieresite

Ansøgning, kontakt og proces

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Sales Used & New Jacob Viereck jacob.viereck@cargobull.com.

Ansøgning sendes på dansk & engelsk.

Har dette job fanget din interesse, så søg stillingen allerede i dag. Vi holder løbende samtaler, da ansøgningsfristen og tiltrædelse er hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Head of Sales.
Jacob Viereck.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.