
Teknisk salgskonsulent – Jylland/Fyn
Mouldpro er i vækst, og vi søger en teknisk salgskonsulent, der kan tage ansvaret for vores kunder i Jylland/Fyn. Du bliver vores ansigt ude hos plast- og værktøjsindustrien: Den person, kunderne ringer til, når de står med en teknisk udfordring, og den person, de ved, de kan regne med.
Salg bygget på tillid
Vores kunder er dygtige fagfolk, der producerer i høj kvalitet og på stramme deadlines. De har brug for en sparringspartner, der lytter, forstår deres produktion og vender tilbage med de rigtige løsninger – til tiden og som aftalt.
Hos os er det flid og ordentlighed, der skaber resultaterne.
Når du gør, hvad du siger, bliver kunderne hos os. Det er det, vi bygger på.
Dit job
- Du får dit eget salgsdistrikt og budget med udgangspunkt i din egen bopæl
- Du plejer og udvikler relationerne til vores eksisterende kunder og finder nye
- Du rådgiver om tekniske løsninger og produkter til værktøjs- og plastindustrien
- Du får dialog og sparring fra dine kollegaer i Kundeservice og Produktchef teamet i Ballerup
- Du planlægger selv din hverdag, dine kundebesøg og din strategi for distriktet
- Du kobler det personlige salg med vores B2B-webshop, så kunderne får det bedste fra begge verdener
Frihed og indflydelse
Hos os er der kort fra idé til handling. Dine input bliver hørt, og gode idéer bliver ført ud i livet. Du får frihed til at tilrettelægge dit arbejde og forme, hvordan vi udvikler markedet i Jylland/Fyn – og ansvaret, der følger med. Vi lægger vægt på dine resultater og på, hvordan du behandler kunderne.
Hvem er du?
Måske har du erfaring fra plast- og værktøjsindustrien? Det er dog ikke en forudsætning – det tror vi på du kan lære.
Til gengæld forestiller vi os, at du:
- har erfaring med B2B-salg, gerne af tekniske eller industrielle produkter
- har en god teknisk forståelse og er nysgerrig efter, hvordan tingene fungerer
- er stærk til at skabe relationer – folk har let ved at stole på dig
- er flittig og ordentlig: du holder, hvad du lover, og følger op uden at blive mindet om det
- lærer hurtigt og har lyst til at dykke ned i produkter og branchen
- er selvkørende, ambitiøs, resultatorienteret og trives med frihed under ansvar
- taler og skriver godt engelsk og er fortrolig med it
Vi tilbyder
- Grundig oplæring i vores produkter, både internt og hos vores leverandører
- Et job med stor indflydelse, frihed og plads til dine idéer
- Gode muligheder for at udvikle dig, i takt med at du vokser i rollen
- Gode kollegaer og en uformel omgangstone
- God løn, der matcher dine kvalifikationer
- Firmabil, bærbar pc, fri telefon og internet
Lyder det som dig?
Send en kort ansøgning og dit CV. Fortæl os gerne, hvorfor du tror, du er den, vores kunder kommer til at regne med.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Erick Dahlberg på mobil 40 91 35 01.
Tiltrædelse efter aftale – vi venter gerne på den rette.
Ansøgningen sendes til:
Mouldpro ApS
BALTORPBAKKEN 10
DK-2750 BALLERUP
Att.: HR v/Nina Marianne Hansen
Mail: hr@mouldpro.com
Om Mouldpro
Mouldpro er en del af et globalt koncept i mere end 30 lande. Vi har Europas største lager af MRO-produkter målrettet plast- og værktøjsindustrien, som vi blandt andet sælger via vores topmoderne B2B-webshop. Du får altså et af branchens stærkeste sortimenter i ryggen, når du står hos kunden.