
Vi søger 2 kundeservicemedarbejdere
TEXAS A/S er et dansk familieejet selskab stiftet i 1960 med hovedsæde og lager i Højby nær Odense. Vi sælger havemaskiner, robotplæneklippere og andre produkter til haven i Danmark og internationalt.
Vi søger to servicemindede og engagerede medarbejdere til vores kundeserviceafdeling. Her bliver du en vigtig del af teamet og hjælper vores kunder og samarbejdspartnere via telefon, e-mail og mail. Du får en alsidig hverdag med kundekontakt, problemløsning og administrative opgaver, hvor du både kommunikerer med danske privatkunder, forhandlere og serviceværksteder samt vores udenlandske distributører.
Om dig:
Vi ser gerne, at du har erfaring med kundebetjening fra et servicecenter, callcenter eller butik med salg og rådgivning til private. Har du interesse for havemaskiner og tekniske produkter, er det et plus, men ikke et krav, da du får en grundig introduktion til vores produkter og arbejdsopgaver.
Du kommunikerer sikkert og professionelt på dansk, både mundtligt og skriftligt, og kan begå dig på engelsk i kontakten med vores udenlandske samarbejdspartnere. Behersker du yderligere sprog, er det en fordel.
Som person er du imødekommende, serviceminded og god til at kommunikere med forskellige typer kunder.
- Du arbejder struktureret, følger dine opgaver til dørs og kan bevare overblikket, også når tempoet er højt i vores højsæson.
- Du er vant til at arbejde i IT-systemer, er lærenem og nysgerrig på at tilegne dig ny viden.
- Du tager ansvar for dine opgaver og har en løsningsorienteret tilgang til kundernes udfordringer.
Vi lægger stor vægt på din personlighed, dit engagement og din evne til at skabe gode kundeoplevelser.
Dine arbejdsopgaver
- Kundeservice og rådgivning af privatkunder via telefon og e-mail
- Håndtering af kundehenvendelser fra forhandlere og servicepartnere
- Behandling af og opfølgning på reklamationer
- Registrering og håndtering af kundesager i vores IT-systemer
- Ordrebehandling og øvrige administrative opgaver
- Kontakt med vores udenlandske distributører
- Samarbejde med kolleger om at finde løsninger på kundernes udfordringer
- Klargøring og koordinering af produkter til foto, test og showroom
- Ad hoc-opgaver i kundeserviceafdelingen
Vi tilbyder
- En spændende og alsidig stilling i en veletableret virksomhed med kort vej fra idé til handling
- Et engageret team med god stemning, højt til loftet og en uforme omgangstine på tværs af afdelinger
- Gode personalegoder: Sundhedsforsikring, pensionsordning, frugtordning, fri kaffe/te, morgenbrød og kage om fredagen samt attraktiv personalerabat på vores produkter
- Løn efter kvalifikationer
Om stillingen
Arbejdstid: 37 timer (mandag-torsdag kl. 8.00–16.00, fredag kl. 8.00–15.00.)
Arbejdssted: Knullen 22, 5260 Odense S.
Opstart: 4. januar 2027.
Yderligere information Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Christian Lesko, CCO, via job@texas.dk.
Ansøgning
Send ansøgning og CV til job@texas.dk, og skriv ”Texas kundeservicemedarbejder” i emnefeltet.
Ansøgningsfrist: 16/11-26.
Vi afholder dog samtaler løbende, og jobopslaget fjernes, når stillingerne er besat.