Purchase coordinator med stærk datadisciplin og sans for ordre- og dokumentflow

Har du styr på detaljerne og motiveres du af at sikre, at ordrer, data og dokumentation er på plads? Så er det måske dig, vi leder efter.

Hos House Nordic søger vi en struktureret og datadisciplineret purchase coordinator, der kan sikre et effektivt flow fra ordreafgivelse til levering. Du bliver en vigtig del af indkøbsafdelingen, hvor kvaliteten af data, dokumentation og leverandørsamarbejdet er afgørende for vores succes.

Dine primære arbejdsopgaver

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Oprettelse og vedligeholdelse af indkøbsordrer
  • Daglig dialog, koordinering og opfølgning med leverandører
  • Indhentning og kvalitetssikring af dokumentation såsom pakkelister, fakturaer, B/L og certifikater
  • Sikring af overblik over ordrer, deadlines og leverancer
  • Optimering og vedligeholdelse af et effektivt ordre- og dokument flow.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Arbejder struktureret, detaljeorienteret og med høj datadisciplin
  • Er vedholdende og sikrer, at opgaver følges helt til dørs
  • Trives med flere opgaver i gang og bevarer overblikket
  • Har erfaring med leverandørkontakt
  • Kommunikerer flydende på dansk og engelsk – både skriftligt og mundtligt
  • Forstår vigtigheden af korrekt og komplet dokumentation

Som person er du positiv, samarbejdsvillig og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø. Du trives i et team, hvor man hjælper hinanden og deler viden.

Vi tilbyder

Hos House Nordic bliver du en del af en spændende og dynamisk virksomhed, hvor der er plads til både ansvar og selvstændighed. Du bliver en del af Business Unit-afdelingen, som består af flere forskellige funktioner, herunder 10 engagerede indkøbskolleger. I afdelingen er samarbejde, vidensdeling og god kommunikation i fokus, og du bliver en del af et stærkt og kompetent team. Vi har en uformel omgangstone og tror på, at vi skaber de bedste resultater – og har det sjovest – når vi arbejder sammen som et team.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt.

Ansøgning

Vil du med på vores rejse, så send din ansøgning og CV via Jobindex eller på mail: job@housenordic.dk.

Vi indkalder løbende til samtaler og afslutter processen, når vi har fundet den rette kandidat. Tiltrædelse er snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lene Staunstrup Nielsen på mail: lsn@housenordic.dk eller tlf. 53721664.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om House Nordic

House Nordic er en dansk vækstvirksomhed, grundlagt i 2017 og i dag repræsenteret i over 50 lande. Med base i Søndersø og med mere end 100 dedikerede medarbejdere har vi på få år udviklet os fra en iværksætterdrøm til en anerkendt B2B-partner inden for nordisk boligdesign. Vi er en ung, flad og energisk organisation, hvor idéer hurtigt bliver til handling, og hvor alle får mulighed for at tage ansvar og gøre en forskel. Hos House Nordic er der højt til loftet. Vores kultur bygger på tillid, samarbejde og lysten til at skabe noget sammen – både internt og med vores partnere.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.