Vi søger ikke erfaring. Vi søger potentiale; Bliv speditørelev hos H. Daugaard

Forestil dig et job, hvor du er med til at få varer rundt i hele Europa. Hvor du har kontakt med chauffører, kunder og kolleger på tværs af landegrænser. Og hvor du ikke bare sidder og kigger med, men selv er med til at få tingene til at ske. Lyder det som noget for dig? Så læs med!

Her får du mere end en elevplads

Vi tror på, at man lærer mest ved at være med. Derfor får du hurtigt ansvar, masser af praktisk erfaring og kolleger, der står klar til at hjælpe dig godt i gang.

Det kan du glæde dig til:

  • Ansvar fra start. Du får dine egne opgaver og bliver en del af den daglige drift.
  • To år med fart på udviklingen. Du lærer at planlægge og koordinere transport og får indblik i en branche, der aldrig står stille.
  • Mulighed for at opleve Europa. Du får mulighed for at arbejde 2-3 uger fra vores afdeling i Luxembourg og blive en del af hverdagen hos vores kolleger der.
  • Indblik i flere afdelinger. Du kommer rundt i virksomheden og lærer forskellige sider af transport og logistik at kende.
  • En mentor i ryggen. Du får en fast person, der hjælper dig godt fra start og under hele forløbet.
  • Plads til at være dig. Her kender vi hinanden ved navn, hjælper hinanden og har det sjovt undervejs.

Hvordan er det egentlig at være elev hos os?

Som elev i en nichevirksomhed får man hurtigt berøring med mange forskellige transporttyper og specialopgaver. Det er fedt med en flad organisation, hvor chefens dør altid er åben.

Jacob Koch-Hansen; Tidligere speditørelev hos H. Daugaard

Hvem er du?

Du behøver ikke vide alt om transport og logistik. Det er jo derfor, du skal være elev hos os.

Til gengæld skal du være nysgerrig, have lyst til at lære og ikke er bange for at tage ansvar.

Vi forestiller os, at du:

  • Har gennemført HHX, EUX eller STX med relevant fagpakke.
  • Taler og skriver dansk og kan kommunikere på engelsk og tysk.
  • Kan lide at have mange bolde i luften og finde løsninger, når planerne ændrer sig.
  • Har lyst til at blive en del af et fællesskab, hvor vi løfter i flok.

En elevplads med muligheder. Også bagefter.

Hos H. Daugaard bliver du en del af en international logistikvirksomhed med mere end 110 års erfaring og kolleger i både Danmark, Luxembourg og Tjekkiet.

Vi arbejder med alt fra vejtransport og lager til shipping og jernbane. Det betyder, at der er masser at lære, mange muligheder for at udvikle sig og flere veje at gå, når du er færdig med din uddannelse. Vi tager din uddannelse alvorligt, for vi vil have de dygtigste medarbejdere.

Vi kalder det People, Performance & Precision. For os handler det om dygtige mennesker, der sammen får tingene til at lykkes.

Du kan lære os bedre at kende på www.h-daugaard.dk.

Skal du være vores næste elev?

Så send os din ansøgning via "Ansøg"-knappen.

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi finder det rette match. Så der er ingen grund til at vente!

Har du spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte vores HR Business Manager René Pickardt på +45 20 16 34 81.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.