Fuldtidsansat vågen nattevagt til Fonden Klippen

Fonden Klippens trofaste nattevagt igennem 15 år har søgt nye udfordringer og vi søger derfor en ny nattevagt til vores bo- og behandlingstilbud for borgere med dobbeltdiagnoser.

Om os:

Vi er et bo- og behandlingstilbud som har specialiseret sig i at arbejde med og støtte borgere med dobbeltdiagnoser. Vi har sammensat vores medarbejdergruppe tværfagligt hvilket bl.a. betyder at vi har flere medarbejdere med faglig baggrund indenfor misbrugsbehandling, pædagogik og psykiatri. Vi har egen psykiater som varetager al medicinsk behandling med substitutionsmedicin og psykofarmaka og som vi kan opnå kontakt til dagligt.

Vores beboere er som oftest bevilliget midlertidigt botilbud og dermed indskrevet i en længere periode men Fonden Klippen er også godkendt til at varetage døgnbehandling for misbrug. Alle ophold er stof- og alkoholfri, dvs. at beboerne alle er motiveret for at opnå et liv uden misbrug. Beboerne stopper deres sidemisbrug fra den dag de ankommer og det er derfor en vigtig del af vores hverdag at støtte dem I at fastholde dette således at de opnår deres mål. Vores faglige tilgang bygger på KRAP-metoden og ingen ophold er ens.

Alle vores beboere er søde og hjælpsomme og i fællesskab har vi skabt en rolig og tryg hverdag for os alle. Vi lægger vægt på at Fonden Klippen er vores beboeres hjem og ikke blot en institution eller en arbejdsplads. Det er vigtigt for os at dagligdagen og vores omgang med hinanden afspejler dette.

Om stillingen:

Som vågen nattevagt på Fonden Klippen vil din primære opgave være at skabe ro og tryghed for vores beboere i aften- og nattetimerne. Din opgave vil desuden bestå i; socialt samvær med beboerne, medicin udlevering, lettere rengøring af fællesarealerne når beboerne er gået til ro, at være tilgængelig for beboere som har behov for støtte i aften og nattetimerne, at lave morgenmad/”buffet” til beboerne gerne i samarbejde med en beboer samt andre mindre praktiske og beboerrettede opgaver.

Arbejdstiden ligger generelt i tidsrummet kl. 21.45 til hhv. kl. 08.15 og 08.30 den efterfølgende dag. Der er etableret et arbejdsrul hvor du arbejder én ugen og herefter har én uges fri. Der er etableret et fast rul for arbejde både juleaften og nytårsaften.

Vi forestiller os at du:

  • Kan møde vores beboere på en ligeværdig og respektfuld måde
  • Kan se dig selv i vores tilgang og filosofi.
  • Har interesse for arbejdet med borgere med dobbeltdiagnose
  • Har relevant uddannelsesmæssig baggrund såsom pædagog, pædagogisk medhjælper, SSA etc., og/eller at du har erfaring med at arbejde socialpædagogisk
  • Trives med at arbejde alene
  • Er mødestabil
  • Er fleksibel
  • Er indstillet på at arbejdet indbefatter arbejde i weekender og på helligdage herunder jul og nytår.

Vi kan tilbyde dig:

  • En tværfagligt sammensat personalegruppe
  • Omsorgsfulde og fagligt dygtige kollegaer
  • Godt kollegaskab
  • En afslappet tilgang til hinanden, beboere og personale imellem
  • Et hus med motiverede, rolige og søde beboere
  • God introduktion

Vi ønsker at fastholde et hus som hver beboer kan kalde sit hjem og hvor beboerne oplever deres indbyrdes relationer som familielignende. Personale og beboere er ligeværdige mennesker og du skal, i din tilgang til beboerne, kunne udvise dette. Hos os holder vi ikke personalearrangementer da vi ikke adskiller os fra beboerne, vi er ét hus og alle arrangementer holdes sammen.

For os vægter din person og tilgang til andre mennesker højest.

Løn og ansættelse:

  • Stillingen er 37 timer ugentligt (gennemsnit pr. 14. dag) med opstart snarest muligt
  • Løn forhandles ud fra individuelle kvalifikationer
  • Ren straffeattest
  • Kørekort – kategori B

Har du lyst til at være vores nye nattevagt?

Hvis du vil vide mere om os så kontakt vores daglige leder; René Lüders på tlf.: 58 29 00 55 eller vores socialrådgiver; Rebecca Iversen på mobil: 21 46 03 48.

Vi indkalder løbende til samtaler så skynd dig at sende os en ansøgning via knappen "Ansøg".

Mærk ansøgningen: Vågen nattevagt

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.