Lagermedarbejder med indkøbsopgaver

Trives du med praktisk lagerarbejde, og kunne du tænke dig en hverdag, hvor du også får mulighed for at arbejde med indkøb?

Hos Autronica Fire & Security i Hvidovre søger vi en kollega, der kan holde styr på lageret og sikre, at varer bliver modtaget og sendt afsted til tiden.

Du behøver ikke have erfaring med indkøb. Det vigtigste er, at du tager ansvar, har ordenssans og er klar på at lære nyt.

Din hverdag

Du bliver en del af et mindre team med en uformel omgangstone, godt humør og kolleger, der hjælper hinanden.

Omkring 70 % af din tid går med lagerarbejde, mens resten består af indkøb og administrative opgaver. Fordelingen varierer efter dagens behov.

Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • Modtage, kontrollere og registrere varer
  • Plukke, pakke og sende ordrer samt udlevere varer til kunder og teknikere
  • Holde orden på lageret og deltage i lageroptælling
  • Bestille varer ud fra indkøbsforslag
  • Følge op på leverancer og have kontakt med leverandører

Du får oplæring af dine kolleger, så du bliver godt klædt på til både lager- og indkøbsopgaverne.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har erfaring fra lager, logistik eller lignende, men din indstilling og lyst til at lære er mindst lige så vigtig.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Trives med praktisk arbejde og har ordenssans
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
  • Er fortrolig med IT og har gerne kendskab til Excel
  • Er hjælpsom og samarbejder godt med andre
  • Kan kommunikere på dansk og engelsk

Det tilbyder vi

Hos Autronica får du en alsidig hverdag, hvor der er plads til både selvstændighed og samarbejde.

  • Et mindre team med godt humør og en uformel omgangstone
  • Oplæring i arbejdsopgaverne
  • Arbejdstid kl. 08.00–16.00 med mulighed for fleksibilitet
  • Løn efter kvalifikationer, pension og sundhedsordning
  • Ansættelse på vilkår efter relevant DI-overenskomst

Om Autronica Fire & Security

Autronica Fire & Security udvikler og leverer brandsikkerhedsløsninger til blandt andet industri, bygninger og maritime miljøer.

Vi har ca. 450 medarbejdere i Norden og er en international virksomhed med hovedkontor i Trondheim. I Danmark er vi mere end 50 medarbejdere fordelt på Hvidovre og Viby ved Aarhus.

Vores vision er: Zero loss of lives – no injuries or damages caused by fire or gas.

Læs mere på www.autroworld.com.

Klar til næste skridt?

Send din ansøgning og dit CV via nedenstående Ansøg-knap, allerede i dag og senest den 13. november 2026. Vi holder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Dit rekrutteringsforløb med Jobindex

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Vi læser de indkomne ansøgninger igennem og overdrager løbende relevante kandidater til virksomheden. Du kan læse om vores rekrutteringsproces på siden Rekrutteringsforløb.