
Kvalificeret medarbejder søges til position som automekaniker/tekniker til komponenter
Har du erfaring med teknik, eller interesse for flymekanik så er du den kandidat, vi leder efter til en position som komponent tekniker til vores værksted i Kastrup.
ScanAviation søger en ny kollega med de rette kvalifikationer til at begå sig inden for et specialiseret og kvalitetsorienteret felt. Den rette kandidat skal ikke nødvendigvis have erfaring inden for fly men skal have lyst og interesse for at dygtiggøre sig inden for området.
Kvalifikationer, vi leder efter i en kandidat:
- Uddannet mekaniker/automekaniker/finmekaniker eller lignede.
- Besidder et naturligt overblik over produktion og har stærke indlæringsevner.
- Du skal kunne arbejde og tænke selvstændigt.
- Være interesseret i at suge erfaring og ekspertviden til dig fra dine kollegaer igennem intern oplæring.
- Skal kunne læse og forstå engelsk.
Hvad ScanAviation kan tilbyde dig:
- En attraktiv position som komponent tekniker på vores værksted i Kastrup sammen med 40 dygtige kollegaer.
- En plads i vores virksomhed, der er i stabil udvikling, og som har kunder overalt i verden.
- En 37-timers stilling med flekstid og intern oplæring.
- Mulighed for udvikling af dine evner, og for at opnå ekspertviden inden for motor komponenter.
- Attraktiv lønpakke efter overenskomst og erfaringsniveau.
Vi har 4 værdier i Scan Aviation:
- Fællesskab. Vi vægter fællesskab og relationer højt, og er interesserede i hinanden. Vi har en god stemning og humor som er en naturlig del af vores hverdag på værkstedet.
- Åben kommunikation. Vi er interesserede i at gøre tingene på den klogeste måde og tør tale om hvordan vi i samarbejde, skal sikre de bedste processer, så kunden får den bedst mulige oplevelse.
- Frihed under ansvar. Vi vægter frihed højt hos os og har en ide om at det sikrer bedre medarbejdertilfredshed og derfor bedre resultater. Du vil derfor ikke opleve at bliver pustet i nakken. Det sætter selvfølgelig nogle krav til medarbejderne at navigere i friheden, men generelt oplever vi at det fungerer rigtig godt.
- Faglig stolthed. Vi har fokus på en høj kvalitet og vægter kvaliteten højere end kvantitet. Der er tid til at perfektionere sit arbejde så man ikke levere et halvt produkt.
Hvem er ScanAviation?
ScanAviation A/S blev grundlagt I 1950 af J. F. Rasmussen og en virksomhed med virke inden for luftfart, og som udelukkende arbejder med flymotorer- og propeller. Siden 1950 har ScanAviations primære virke bestået af eftersyn, shockloading inspektion og reparation af stempelmotorer, propeller og komponenter fra fly. Virksomheden har afdelinger i Tyskland og Belgien, men hovedsæde og værksted i Danmark. Vi servicerer kunder fra alle steder i verden, og vi stræber efter at yde den bedste kvalitet i kraft af vores arbejde. Det gør vi på baggrund af vores dygtige medarbejdere, der er højt specialiserede fagfolk.
Søg stillingen
Stillingen er til tiltrædelse snarest muligt. Vi tager ansøgere til samtale løbende – send derfor hellere din ansøgning i dag end i morgen.
Send din ansøgning og dit CV til; job@scanaviation.com.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mikkel Jørgensen på tlf. 40 45 21 05.