
Revisor til mindre revisionsfirma
Vi søger revisor til snarlig tiltrædelse på vores kontor i Helsinge.
Ideelt set har du 3-5 års erfaring (gerne mere) fra revisionsbranchen.
Du er selvstændig, glad for kundekontakt og har flair for IT.
Vi søger en fuldtidsmedarbejder, men anden arbejdstid kan aftales.
Selvom du ikke matcher alle kasser, er du meget velkommen til at tage kontakt alligevel.
Du vil komme til at arbejde med revision/udvidet gennemgang og andre erklæringsopgaver, regnskabsudarbejdelse, skatteopgørelser og rådgivning m.v. for personer og selskaber i SMV-segmentet. Vi anvender caseware til regnskabsopstilling og Kreston system til dokumentation.
Vi tilbyder frihed under ansvar og gode muligheder for at tilrettelægge din egen arbejdsdag, stabile kollegaer, betalt undervisning m.v.
Bor du i Nordsjælland og er træt af at køre til København hver dag - så er stillingen ideel for dig.
Vi er et lille statsautoriseret revisionsfirma med 5 medarbejdere, beliggende centralt i Helsinge.
Vi har eksisteret siden 1980, er medlem af FSR – Danske Revisorer og revisornetværket Kreston Danmark, hvor vi samarbejder om kvalitet og uddannelse m.v.
Send dit cv til smj@m-jrevision.dk eller ring til Søren Møller-Jensen på 22 68 69 06 så vi kan drøfte mulighederne.