
Advokatsekretær eller stærk faglig person
Vi er fortsat i vækst og søger derfor endnu en kollega til vores boafdeling i Vojens. Vi søger en advokatsekretær eller en administrativ profil med stærke faglige kompetencer, der har lyst til at blive en del af vores team.
Stillingen omfatter juridisk sagsbehandling inden for flere juridiske områder med særligt fokus på dødsbobehandling. I travle perioder kan der også forekomme lettere sagsbehandlingsopgaver inden for vores øvrige sagsområder – naturligvis med den nødvendige oplæring.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med dødsbobehandling, men det er ikke et krav. Vi sørger gerne for oplæring, efteruddannelse og faglig opkvalificering, så du får de bedste forudsætninger for at lykkes i stillingen.
Du bliver en del af et team bestående af advokatsekretærer, juridiske sagsbehandlere og advokatfuldmægtige, hvor samarbejde, ansvarlighed og hjælpsomhed er en vigtig del af hverdagen. Du vil desuden få et tæt samarbejde med vores advokater og løbende faglig sparring.
Du vil bl.a. skulle:
- Oprettelse og drift af dødsbosager
- Korrespondance med arvinger, myndigheder og samarbejdspartnere
- Udarbejdelse af breve, e-mails og skifteretsdokumenter
- Indhente oplysninger om økonomiske forhold
- Varetage skriftlige og telefoniske henvendelser
- Praktisk og administrativ støtte til advokaterne i hverdagen
- Koordinere møder og evt. indsætte frister i tilknyttede advokaters kalendere
Vi har brug for dig, der:
- har kendskab til, og meget gerne erfaring med juridisk sagsbehandling
- har flair for tal og regnskab
- er struktureret og detaljeorienteret
- kan arbejde selvstændigt, men i tæt sparring med advokater
- er vant til at arbejde med IT
- tager ansvar for dig selv og fællesskabet
- er serviceorienteret og ansvarsbevidst
Vi tilbyder:
- Mulighed for selvstændig sagsbehandling og faglig udvikling
- Mulighed for opkvalificering/efteruddannelse
- Et hold med godt humør og højt til loftet
- Sundhedsforsikring
- Massageordning hver måned
- Mulighed for individuel tilpasning af arbejdstider
- Gode lønvilkår, herunder helligdage med løn og 5 ugers ferie + 1 uges feriefridage
- En stilling på fuldtid
Om os
Vi er et lokalt forankret advokatkontor med kontorer i Rødding, Haderslev og Vojens, med i alt 20 medarbejdere, herunder advokatfuldmægtige, stud.jur., advokatsekretærer, juridiske sagsbehandlere, partnere og advokater.
Vi beskæftiger os med en bred vifte af juridiske områder, blandt andet erhvervsret, privatret, civilret, insolvensret, ejendomsret, strafferet og dødsbobehandling.
Hos os har vi højt til loftet, frihed under ansvar og et tæt samarbejde i og på tværs af vores afdelinger, for at leve op til vores fælles vision om at yde grundig juridisk rådgivning.
For spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte partner og advokat Lasse Ladefoged: lla@bergadvokater.dk, tlf. 7352 0241.
Opstart: 15. januar 2027
Vi afholder løbende samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når vi har fundet den rette kandidat. Vi opfordrer derfor interesserede til at søge stillingen hurtigst muligt.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.