
CNC-operatør M/K til fræsning på nathold i førende pumpevirksomhed
Kunne du tænke dig et job, hvor det du producerer kommer ud at leve i hele verden? Hvor du bliver en del af en kvalitetsførende eksportvirksomhed med en stærk kultur, hvor vi arbejder tværfagligt og er stolte af det vi laver? Så er det måske noget for dig at blive CNC-operatør hos os?
Om jobbet
Vi søger en dygtig maskinarbejder/industritekniker el. lign. til fræsning af emner til vores kvalitetspumper. Vi producerer små serier efter ordrer, og der er derfor tale om et afvekslende job. Du kommer til at arbejde med forskellige materialertyper og medium til store emner.
Du skal arbejde på vores nathold i 4-dages uge mandag til torsdag fra 22.30 – 7.00. Oplæring kommer til at foregå på daghold i forventeligt 3-5 uger.
Blandt dine opgaver og ansvar er:
- Fremstilling af nye emner og prototyper
- Opstilling
- Produktion
Erfaring og faglige kompetencer
- Uddannet maskinarbejder/industritekniker/værktøjsmager eller tilsvarende erfaring
- Fræsning, erfaring med Heidenhain styring
- Gerne erfaring med CAD/CAM
Personlige kompetencer
- Omstillingsparat og fleksibelt indstillet
- Kvalitetsbevidst
- Positiv attitude
- God energi og gode samarbejdsevner
Vi tilbyder
- Grundig sidemandsoplæring
- Mulighed for at præge din arbejdsdag
- Fokus på din trivsel og udvikling
- Godt arbejdsmiljø i en virksomhed med sjæl og høj moral
- Godt kollegialt fællesskab og tværfagligt samarbejde
- Attraktiv grundløn incl. fritvalgskonto, forhøjet pensionstillæg og forhøjet ferietillæg, hertil kommer natholdstillæg
- Diverse personalegoder som f.eks. sundhedsforsikring, kantineordning og idrætsklub
- Arbejdsplads i cykelafstand fra København, tæt på letbanen og med gode parkeringsforhold
Vores team afspejler en bred mangfoldighed i både kulturel baggrund, etnicitet og alder. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset køn, alder, relegion og etnisk baggrund om at søge.
Hvis du vil være en del af vores hold, så send dit CV via linket eller kontakt gerne værkfører Heine Dupont på 21 31 24 44 for at aftale en kaffesnak. Vi holder løbende samtaler.
Vi glæder os til at høre fra dig.
IRON Pump A/S
Generatorvej 10
2860 Søborg
44 91 67 88
www.ironpump.com
IRON Pump er en dansk virksomhed, som producerer og leverer kvalitetspumper og komponenter til marineindustrien og energisektoren over hele verden. Til tiden, som aftalt og på den rigtige adresse. Vores mange års erfaring og høje faglighed har gjort os til én af verdens foretrukne partnere til at flytte vand. IRON Pump er i vækst. Vi har sat kursen mod en verden, der efterspørger effektive og energirigtige produkter og løsninger. Den opgave er vi klar til at løse i samarbejde med vores leverandører og kunder.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.