
Maskinfører til sortering af skrotjern og metaller
Daghold
5-dages arbejdsuge mandag - fredag
Fast arbejdstid i dagtimerne
Om stillingen
Til vores plads i Silkeborg søger vi en maskinfører til håndtering og sortering af indkomne materialer ved hjælp af en 40 tons gravemaskine med polygrab.
Du bliver en del af et team, hvor samarbejde og effektiv drift er afgørende. Din primære opgave er at håndtere og sortere skrotjern og metaller med maskine, men du vil også deltage i manuel sortering af materialer fra indkomne læs.
Vi lægger vægt på, at du kan arbejde selvstændigt, har et godt overblik og kan holde et højt tempo uden at gå på kompromis med sikkerhed og kvalitet.
Din profil
Vi forestiller os, at du:
- har erfaring med entreprenørmaskiner, herunder gravemaskiner (krav)
- gerne har truckcertifikat (ikke et krav)
- har et skarpt øje for detaljer og kvalitet
- arbejder struktureret og tager ansvar
- trives med fysisk arbejde og udendørs arbejdsdage
Du kommer måske fra en stilling som maskinfører, gravemaskinefører eller lignende. Du behøver ikke have erfaring fra jern- og metalbranchen. Det vigtigste er, at du har erfaring med gravemaskiner, lyst til at lære noget nyt og kan blive selvkørende efter en grundig oplæring.
Vi tilbyder
Hos Bradals Produkthandel bliver du en del af en virksomhed i udvikling, hvor vi lægger vægt på godt samarbejde, ordentlige arbejdsforhold og en uformel omgangstone.
Du får et selvstændigt og ansvarsfuldt job med gode kolleger og en arbejdsdag, hvor du kan se resultatet af dit arbejde.
- en fast stilling på daghold, mandag til fredag
- et selvstændigt job med varierende arbejdsopgaver
- gode kolleger og et uformelt arbejdsmiljø
- fritvalgskonto
- frokostordning
- sundhedssikring
- tandforsikring
- løn efter kvalifikationer
Ansøgning
Send din ansøgning snarest muligt via ansøgningsknappen. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet.
Opstart er hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette.
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Driftschef Michael Larsen
Tlf. 93 63 96 06
E-mail: ml@bradal.dk
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.