QC-laborant til API-produktion, til aften og weekend

Vi leder efter en laborant, der trives med ansvar og har øje for, at kvalitet ligger i detaljen.

Chr. Olesen Synthesis A/S er i vækst, og derfor søger vi en QC-laborant til vores site i Hvidovre. Vi producerer API’er til den internationale medicinalindustri, og når man arbejder i den branche, er kvalitet ikke en holdning – det er et krav.

Vi går op i kvalitet – og i at trives, mens vi leverer den.

Vi har en flad organisation, korte beslutningsveje og en uformel tone. Vi tager vores arbejde meget seriøst. Os selv? Ikke altid.

GMP?

Ja.

Der er dokumentation. Der er procedurer. Der er styr på tingene.
Hvis du allerede kender GMP, er det super. Hvis ikke, men du har den rigtige indstilling og faglighed, så lærer vi dig det.

Vi kan lære dig systemer.
Vi kan ikke lære dig ordentlighed.

En hverdag med både HPLC og holdånd

Du bliver en del af vores QC-afdeling med 12 laboranter, 4 kemikere, 2 assistenter og 1 afdelingsleder. Et hold med høj faglighed, lavt ego og plads til både sparring og en dårlig joke ved kaffemaskinen.

  • Kemiske drifts- og holdbarhedsanalyser, primært HPLC (Empower)
  • Modtage og analysere hasteprøver fra produktionen
  • Afgive analysesvar
  • Sikre kvalificering, kontrol, kalibrering og vedligehold af laboratorieudstyr
  • Medvirker ved OOS-håndtering og metodeudvikling samt troubleshooting i laboratoriet
  • Hjælper med at udarbejde og gennemgå relevant GMP-dokumentation
  • Bidrage til at forbedre arbejdsgange og processer

Vi er ikke bare kontrolinstansen.
Vi er en del af fundamentet.

Vi leder efter dig, der

  • Er uddannet laborant
  • Solid erfaring med kromatografiske analyser (Empower)
  • Har arbejdet med kemiske driftsanalyser
  • Har stiftet bekendtskab med GMP (eller er klar på at gøre det)
  • Er grundig – også når der er travlt
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Tør stille spørgsmål og tage ansvar
  • Bidrager til holdet – både fagligt og menneskeligt

I arbejdstidsrummet om aftenen og i weekenden vil der ikke være samme support på sitet som på daghold, så det er yderst vigtigt, at du nyder at arbejde selvstændigt og tage ansvar.

Du behøver ikke vide alt fra dag ét.
Men du skal have lyst til at lære – og til at tage ansvar for det, du laver.

Vi tilbyder:

  • En hverdag med høj faglighed og reel indflydelse
  • En afdeling, der hjælper hinanden
  • 90+ kollegaer på sitet
  • Frihed under ansvar
  • Mulighed for faglig udvikling
  • Løn efter kvalifikationer

Praktisk

I de første 6 måneder vil du skulle igennem et oplæringsforløb, hvor du vil blive oplært mandag til fredag på daghold (37 timer). Længden af dit oplæringsforløb, afhænger af hastigheden af din læring.

Herefter vil du overgå til et arbejdsrul på 5 dages arbejde og 4 dages fri. Arbejdstiderne for rullet vil være mandag-torsdag kl. 14-22, fredag kl. 14-19, lørdag, søndag og helligdage kl. 07-15.

Opstart: Vi ser frem til at få den rette kandidat med på holdet så hurtigt som muligt.

Er du interesseret?

Har du spørgsmål, så ring til QC Manager Anette Untermann på +45 5434 4704.

Send din ansøgning og CV til: hr@cosynthesis.dk - skriv “QC-aftenlaborant” i emnefeltet.

Vi indkalder løbende til samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Chr. Olesen Synthesis A/S is an API producer. Chr. Olesen Synthesis A/S focuses on the manufacturing and sales of high quality Active Pharmaceutical Ingredients (API’s) to the international pharmaceutical industry. Chr.Olesen Synthesis A/S is situated at Kanalholmen 8-12, 2650 Hvidovre.