Salgssupportmedarbejder

Förch Danmark er en del af den internationale Förch-koncern. Med en konsolideret årlig omsætning på 4,5 milliard kroner, er Förch-gruppen en af de førende internationale leverandører af produkter til auto/truck-branchen samt til industrien. Vores sortiment består i dag af mere end 100.000 produkter, indenfor værkstedsudstyr, kemi og befæstigelse, Ud af vores nuværende mere end 3.500 medarbejdere, arbejder mere end 2.300 som sælgere i marken, hvor de rådgiver og servicerer mere end 300.000 kunder i 55 lande verden over.

Förch A/S er i positiv udvikling på det danske marked. Skal du være en del af vores succes og vækste med os?

Til vores hovedkontor i Silkeborg søger vi en salgssupport-medarbejder.

Dine primære arbejdsopgaver vil bestå af følgende:

  • Kundesupport
  • Ordrebehandling, behandling af reklamationer, håndtering af specialordrer
  • Support af vores sælgere og distriktschefer
  • Udarbejdelse af tilbud til kunder, håndtering af kundeprislister, rabatter og kundestamdata/varestamdata
  • Udarbejdelse af salgsanalyse og statistikker for distriktscheferne

Hvem er du?

  • Du er kendetegnet ved at være løsningsorienteret, har en stor forståelse for vigtigheden af et godt kunde-leverandørforhold, kan arbejde selvstændigt, er ambitiøs og ikke bange for at handle.
  • Har erfaring med Office-pakken og gerne SAP.
  • Kan skabe gode samarbejdsrelationer på alle niveauer og har en serviceminded tilgang til opgaver, kollegaer og kunder.
  • Er udpræget holdspiller, er ansvarsbevidst, har styr på detaljerne, har en sund prioritering af opgaver, samt en professionel tilgang til opgaverne.
  • Du behersker både dansk og engelsk eller tysk i skrift og tale.

Hvad kan vi tilbyde?

  • En fast fuldtidsstilling med mange varierende opgaver og udfordringer, og med stor mulighed for at påvirke din arbejdsdag.
  • Fast løn, med pension og sundhedsforsikring.
  • Et godt arbejdsmiljø hvor samarbejde er et nøgleord.
  • Mange muligheder for videreudvikling både fagligt og personligt.
  • Et succesfuldt og dynamisk firma på vækstrejse.

Hvad venter du på?

Hvis du er personen, vi søger, så send din motiverende ansøgning og CV hurtigst muligt til job@foerch.dk, mrk ”Intern”. Tiltrædelse efter aftale.

Relevante kandidater vil løbende blive inviteret til samtale, så du skal være hurtig på aftrækkeren.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper Olesen på telefon 86 82 37 11.

Förch A/S
Hagemannsvej 3
8600 Silkeborg
Tel. +45 86 82 37 11
foerch.dk
job@foerch.dk