Lead til Medlemsservice hos GS1 Denmark

Om GS1 Denmark

GS1 Denmark er den danske medlemsorganisation i det globale GS1 netværk. GS1 leverer standarder og services med fokus på effektivitet, sikkerhed og bæredygtighed, og GS1-standarderne er et fælles sprog til at identificere, mærke og udveksle informationer verden over. I Danmark er mere end 15.000 virksomheder medlemmer hos GS1 Denmark.

Om Medlemsservice

I Medlemsservice arbejder vi hver dag på at give medlemmerne af GS1 Denmark den bedste medlemsoplevelse. Vi hjælper medlemmerne godt i gang med at bruge vores services, vi rådgiver når der opstår spørgsmål, og vi supporterer når medlemmerne har brug for hjælp.

Vi er tilgængelig på telefon, mail og webinarer, og Medlemsservice har ansvaret for de digitale medlemsrejser og medlemsoplevelser.

Om rollen

Medlemsservice i GS1 Denmark søger et fagligt lead, der kan sikre en velfungerende daglig drift, og som også selv giver en hånd med, når telefonerne ringer, og beskederne tikker ind i indbakkerne.

Du har det faglige ansvar for driften i teamet, men ikke personaleansvaret. Udover dig som lead er der tre specialiserede medlemskonsulenter i teamet.

Du refererer til organisationens Chief Digital Officer.

Dine opgaver

Du er ansvarlig for at sikre driften i Medlemsservice, herunder:

  • Performanceopfølgning i teamet
  • Facilitere statusmøder med teamet
  • Lægge vagtplan for Medlemsservice
  • Være faglig sparringspartner for kollegerne i det daglige
  • Onboarde nye medlemmer til GS1 Denmarks services
  • Yde løbende rådgivning og support til medlemmer
  • Lave analyse og statistik på medlemshenvendelser
  • Komme med inputs til optimering af medlemsoplevelserne baseret på data

Det GS1 Denmark leder efter

Stillingen passer til dig, der trives med at kombinere faglig ledelse med hands-on eksekvering, og som kan skabe rammerne for dig selv og andre.

Vi forestiller os, at du har følgende faglige kvalifikationer:

  • Erfaring med kunderådgivning
  • Erfaring med Hubspot er en stor fordel
  • Erfaring med at skabe fagligt følgeskab er en fordel
  • Erfaring med performanceopfølgning, data og analyse
  • Stærke kommunikative evner, mundtligt såvel som skriftligt
  • God til at forenkle det komplekse
  • Erfaring fra sundhedsområdet eller detailhandlen er en fordel, men ikke et krav

Vi kunne godt tænke os, at du har følgende personlige kvalifikationer:

  • Relations- og tillidsskabende både i forhold til kolleger og medlemmer
  • Ansvarsbevidst og selvkørende med talent for at prioritere
  • Konstruktiv og løsningsorienteret
  • Struktureret og god til at skabe overblik, fx i forbindelse med vagtplanlægning

Det vi kan tilbyde

  • GS1 Denmark er en organisation med knap 40 medarbejdere, hvor din rolle får stor betydning
  • Vores værdier er fællesskab, effektiv og troværdig
  • Hos os er hverdagen præget af fagligt engagement, samarbejde og højt ambitionsniveau
  • Gode personaleforhold og fleksibilitet i en arbejdsplads med en uformel og professionel kultur
  • Du får en favorabel pensionsordning, sundhedsforsikring, massageordning, kantine, personaleforening mv.
  • Dit arbejdssted vil være Vesterbrogade 149, 1620 København V

Skal du være en del af teamet?

Hvis du kan se dig selv i rollen og vores team, modtager vi meget gerne en ansøgning og et CV fra dig.

Vi holder samtaler løbende.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.