Detaljeorienteret og struktureret bogholder (20-25 timer/uge)

Vi søger en dygtig og engageret bogholder med erfaring inden for bogholderi og lønadministration, som trives med ansvar, struktur og en alsidig hverdag.

Hvem er vi?

Dansk Klima Center er en veletableret familieejet virksomhed, som siden 1986 har været leverandør til den danske klimabranche. Vi har netop fået nyt domicil i Fløng ved Hedehusene, hvor vi i øjeblikket er i gang med at flytte vores hovedkontor og centrallager ind i nye rammer.

Virksomheden består af en køleafdeling, der servicerer B2B-kunder med nyinstallationer, service og fejlfinding. Derudover forhandler vi en række førende mærker inden for varmepumper og klimaanlæg til et stort netværk af installatører over hele landet.

Stillingen

Du bliver ansvarlig for virksomhedens daglige bogholderi og lønadministration. Stillingen er på 20-25 timer om ugen, og du vil få en central rolle i den daglige drift.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Debitor- og kreditorbogholderi
  • Finansbogføring og afstemninger
  • Lønadministration
  • Moms- og afgiftsindberetninger
  • Klargøring af materiale til revisor
  • Øvrige administrative opgaver

Vi arbejder primært i Uniconta og Salary, så erfaring med disse systemer er en fordel, men ikke et krav.

Som en del af et mindre team hjælper vi hinanden på tværs af arbejdsområder, og vi forventer derfor, at du bidrager til de daglige opgaver, hvor der er behov.

Hvem er du?

Du er en erfaren bogholder, som arbejder struktureret og har styr på detaljerne. Du tager ansvar for dine opgaver, arbejder selvstændigt og formår at bevare overblikket – også når der er travlt.

Samtidig trives du i en virksomhed, hvor vi løfter i flok, og hvor hjælpsomhed og godt samarbejde er en naturlig del af hverdagen.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant uddannelse eller solid erfaring inden for bogholderi.
  • Har erfaring med lønadministration.
  • Arbejder systematisk og er detaljeorienteret.
  • Er ansvarsbevidst og overholder deadlines.
  • Er selvkørende og har et højt drive.
  • Er en teamplayer, der gerne hjælper kolleger, også med opgaver uden for dit primære ansvarsområde.
  • Behersker dansk i skrift og tale og kan begå dig på engelsk.
  • Er fortrolig med IT og økonomisystemer.

Arbejdssted

Din faste arbejdsplads bliver på vores nye domicil i Fløng ved Hedehusene, hvor vi i øjeblikket er i gang med indflytningen.

Vi tilbyder fleksibilitet i hverdagen, og der vil efter aftale være mulighed for hjemmearbejde nogle dage om ugen.

Vi tilbyder

Hos Dansk Klima Center bliver du en del af et specialiseret og dynamisk team med en uformel omgangstone og højt humør.

Vi tilbyder blandt andet:

  • Et spændende og alsidigt job med stor selvstændighed.
  • Fleksibilitet og frihed under ansvar.
  • Attraktiv lønpakke efter kvalifikationer.
  • Pension.
  • Sundhedsforsikring.
  • Frokostordning.
  • En virksomhed med fokus på udvikling og vækst.

Ansøgning

Tiltrædelse ønskes hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os.

Send din ansøgning og CV til Mille Dueholm på md@dkc-klima.dk.

Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.