
Produktionstekniker til fremstilling af Hardware
Har du teknisk flair, hænderne skruet rigtigt på og lyst til at arbejde med elektronik og hardware? Så er du måske vores nye kollega i produktionen i Esbjerg.
Vi søger en produktionstekniker til en midlertidig stilling frem til Q4 2027. Vi står foran en spændende periode med øget aktivitet, fordi mange af vores kunder skal udskifte deres eksisterende 2G-enheder med nye 4G-enheder.
Derfor har vi brug for ekstra hænder til at samle, konfigurere, teste og kvalitetssikre vores hardware.
Jobbet
Du bliver en del af vores produktionsteam, hvor vi arbejder med sporingsenheder og anden hardware til vores flådestyringsløsninger.
Dine primære opgaver bliver:
- Samling af hardware og elektroniske enheder
- Test og kontrol af færdige enheder
- Fejlfinding
- Opdatering af firmware og konfiguration af enheder
- Dokumentation og registrering i vores systemer
- Løbende forbedring af vores produktionsprocesser
Du får grundig oplæring i vores produkter, værktøjer og systemer. Det vigtigste er derfor ikke, at du kan det hele fra start, men at du har teknisk interesse, arbejder omhyggeligt og har lyst til at lære.
Produkter, du kommer til at arbejde med
Du kommer blandt andet til at arbejde med vores Flextrack-hardware, som er en del af GSFleet. Et eksempel er Lommy Eye, en kompakt, batteridrevet tracking-enhed; Du kan læse mere om produktet her: Lommy Eye – Flextrack
Vi leder efter dig, som
- Har erfaring med eller interesse for elektronik, hardware, teknik eller produktion
- Har teknisk flair og arbejder struktureret
- Er kvalitetsbevidst og har øje for detaljer
- Trives med praktiske opgaver og gentagende processer
- Er positiv og bidrager til et godt arbejdsmiljø
- Har gaffeltruckcertifikat B
Erfaring med lodning, kabelarbejde, testudstyr eller elektronik er en fordel, men ikke et krav.
Om os
GSFleet er en international virksomhed, der udvikler og leverer løsninger til tracking og flådestyring. I Esbjerg arbejder vi blandt andet med produktion og kvalitetssikring af vores hardware.
Du bliver en del af et uformelt team med gode kollegaer, humor og høj faglighed. Vi hjælper hinanden på tværs af produktion, lager og support, når der er brug for det.
Vi tilbyder
- En vigtig rolle i en spændende og travl periode
- Gode kollegaer og et uformelt arbejdsmiljø
- Grundig oplæring
- Gode medarbejderforhold, herunder sundhedsforsikring, frugtordning og sociale arrangementer
Arbejdstid og sted
Ansættelse: Midlertidig stilling frem til Q4 2027
Arbejdstid: 37 timer ugentligt, med fast arbejdsplan inden for tidsrummet 06.00–16.00
Arbejdssted: Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg
Lyder det som dig?
Så vil vi meget gerne høre fra dig.
Send os din ansøgning og dit CV, og fortæl lidt om dig selv, din erfaring og hvorfor du ser dig selv i rollen som Produktionstekniker hos GSFleet. Oplys også gerne, hvornår du vil kunne tiltræde, samt hvilket lønniveau du forventer.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.