Kommunikations- og kampagneprofil med interesse for demokrati og grøn omstilling (barselsvikariat)

Vil du bruge dine kommunikationskompetencer til at engagere borgere og skabe reel samfundsforandring? Hos Democracy x søger vi en skarp kommunikations- og kampagneprofil, der kan styrke vores kommunikations- og kampagneindsatser, mens vores dygtige kollega er på barsel.

Om stillingen

Din rolle er at drifte Democracy x’ kommunikations- og kampagneindsatser på tværs af organisationens projekter, samt bidrage til organisationens samlede kommunikation udadtil. Du får mulighed for at arbejde både strategisk og mere hands-on med konkrete projektleverancer.

Dine primære opgaver

  • Ansvar for kommunikation og kommunikationsstrategi for Klimahandledag 2027 – hjemmeside, SoMe og nyhedsbreve
  • Ansvar for Democracy x’ samlede eksterne kommunikation i tæt samarbejde med den øverste ledelse – herunder lancering af ny hjemmeside primo 2027
  • Medansvar for puljen Fælles om Landskabets kommunikationsindsats – herunder hjemmeside, journalistik og SoMe
  • Sparring og praktisk understøttelse af øvrige projekter i organisationen – fra mindre kommunikationsopgaver til større kampagneindsatser og opsøgende pressearbejde
  • Samarbejde med eksterne leverandører som grafikere, mediebureauer og andre samarbejdspartnere

Vi leder efter dig, der:

  • Er relativt nyuddannet og har erfaring med kommunikation og kampagner
  • Har erfaring med at udvikle, eksekvere og følge kommunikationsplaner og -strategier
  • Har erfaring med og indblik i SoMe (LinkedIn og Instagram)
  • Nyder at have en bred berøringsflade med mange mennesker på tværs af organisationen
  • Er motiveret for at være en del af en arbejdsplads, hvor vi arbejder med at involvere og engagere danskere i klima og demokrati
  • Er idérig og kan lide at pitche pressehistorier

Det er en fordel, men ikke et krav, at du:

  • Har erfaring med politisk kommunikation og/eller kampagnearbejde
  • Har erfaring med og indblik i kommunikation gennem mails (Mailchimp)
  • Har forståelse for opbygning af hjemmesider og brugeroplevelser (Wordpress)
  • Har erfaring med grafisk arbejde

Ansøgning, samtale, ansættelse og løn

Stillingen er 37 timer tidsbegrænset ansættelse. Stillingen er med opstart 11. januar 2027 til og med 15. oktober 2027.

Ansøgningsfristen er søndag den 1. november. Ansøgningen og bilag skal uploades via knappen ”Ansøg”.

For spørgsmål om stillingen bedes du kontakte kommunikationskonsulent Natasja Isabella Andersen på nata@demx.dk (ferie i uge 42).

Løn fastsættes efter en individuel aftale indenfor rammerne af vores husaftale.

Hjemmearbejde er en mulighed efter aftale, men din daglige gang vil være på vores kontor på Sorøgade.

Udover dit CV, må du gerne:

  • Vedlægge to eksempler på kommunikation, som du tidligere har lavet

I din ansøgning (højest 1 A4-side) skal du besvare følgende:

  • Hvilke spørgsmål vil du stille en projektleder, der har bedt om at “få lidt hjælp til kommunikation”?
  • Hvordan vurderer du, om en kommunikationsindsats/tiltag har været en succes?

Om Democracy x
Democracy x er et projekt- og forandringshus på knap 50 medarbejdere på Østerbro i København. Vi arbejder for, at mennesker og fællesskaber får større mulighed for at skabe forandring og påvirke samfundets udvikling. Det gør vi bl.a. ved at være sekretariat for både Grønne Nabofællesskaber og BoTrygt, drive Klimahandledag og drive projekter, der skubber på for en mere demokratisk og grøn fremtid.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.