Controller til ejendomsadministration - deltid
Har du lyst til at blive en del af et dygtigt og dedikeret regnskabsteam? Så kom og vær en del af BJØRNSHOLM.
Som Controller får du det regnskabsmæssige ansvar for din egen kundeportefølje, hvor du kommer til at arbejde med alle aspekter indenfor regnskabsområdet fra den daglige bogføring til specialiserede rapporteringsopgaver for vores kunder.
Du bliver en del af et meget velfungerende regnskabsteam med en god omgangstone, hvor vi motiverer, støtter og værdsætter hinanden i en travl hverdag.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
- Finans- og kreditorbogføring
- Udarbejdelse af budgetter
- Afstemninger og budgetopfølgning
- Momsregnskab
- Klargøring af materiale til revisor
- Kontakt til revisor og leverandører
- Samarbejde på tværs i organisationen
Om dig
- har mindst 2 års erfaring som controller i en ejendomsadministration
- har kendskab til Unik Bolig 4 eller andet administrationssystem
- kan lide og mestrer at arbejde selvstændig og struktureret
- kan planlægge din tid og samtidigt overholde dine deadlines
- har gode og effektive arbejdsvaner, så du nemt kan håndtere, når der opstår uforudsete opgaver og udfordringer
- bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø, godt samarbejde i teamet og en god stemning
- kan kommunikere såvel med interne og eksterne samarbejdspartnere
Hos BJØRNSHOLM er vi stolte af, at der er korte beslutningsveje og adgang til god faglig sparring blandt dygtige kolleger. Vi tror på vores medarbejdere, derfor vil du hos os opleve medindflydelse og frihed under ansvar. Vores arbejdsmiljø er bygget på respekt for den enkelte, hvor frihed under ansvar og support til faglig sparring er nøgleordene i hverdagen.
Vi vægter en sund work-life balance højt og understøtter dette med fleksible arbejdstider og en kultur, der fremmer både personlig og professionel udvikling.
Vi tilbyder
- Tiltrædelse snarest muligt – og efter nærmere aftale
- Deltidsansættelse
- Løn efter kvalifikationer
- Moderne og velindrettede kontorer med den nyeste IT og teknologi
- Frokostordning og sundhedsforsikring
- En ambitiøs og udviklingsorienteret organisation, hvor samarbejde og et godt arbejdsmiljø prioriteres højt
- Et socialt fællesskab med kollegiale arrangementer og ture
- Et dynamisk og velfungerende team med engagerede og dygtige kolleger, der byder dig velkommen
- En selvstændig og varieret stilling med frihed under ansvar samt fleksibilitet i hverdagen
- Gode udviklingsmuligheder, faglig sparring og adgang til både interne og eksterne uddannelsestilbud
Spørgsmål og ansøgning:
Lyder det som en stilling for dig? Så send din ansøgning med CV til gda@bjornsholm.com. Skriv ” Controller - deltid” i emnefeltet.
Ansøgningsfrist: hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kollega. Vi afholder løbende samtaler og stillingsopslaget tages ned, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen eller til BJØRNSHOLM som arbejdsplads, så kan du kontakte regnskabschef Gitte Dalsgaard Andreasen på telefon +45 5218 0970.
Om BJØRNSHOLM
BJØRNSHOLM er et full-service property house med ekspertise inden for ejendomsadministration, byggeteknisk rådgivning og ejendomsjuridisk advokatbistand. Vi administrerer både erhvervs- og beboelsesejendomme, alternative investeringsfonde, ejer- og andelsboligforeninger, almene ældreboliger, plejehjem, selvejende institutioner og erhvervsdrivende fonde.
Vi er en dynamisk og tværfaglig organisation, hvor kvalitet og faglighed er i fokus. Vores medarbejdere er vores vigtigste ressource, og vi investerer i deres udvikling for at sikre den bedste service og løbende styrke vores virksomhed.
Hos BJØRNSHOLM prioriterer vi en sund work-life balance med fleksible arbejdstider og en kultur, der understøtter både personlig og professionel vækst. Vi værdsætter korte beslutningsveje, stærk faglig sparring og en arbejdskultur, hvor medindflydelse og frihed under ansvar er en naturlig del af hverdagen.