
Skadesbehandler til garantisager – bliv en del af Fragus Group Danmark
Fragus Group Danmark er i vækst og søger lige nu en dygtig og engageret skadesbehandler til vores team i Albertslund.
Fragus er Nordens største garantiudbyder til autobranchen.
Vi tilbyder en spændende stilling i en organisation med stærke kompetencer i Norden, hvor faglig stolthed og samarbejde er i højsædet. Er du struktureret, serviceminded, og har du en autoteknisk baggrund? Så er jobbet her måske noget for dig.
Om stillingen
Som skadesbehandler hos Fragus Group Danmark bliver det din opgave at vurdere, behandle og afgøre garantisager, som vi modtager elektronisk fra vores mange samarbejdspartnere.
Du vil desuden skulle yde telefonsupport og rådgivning omkring vores garantiprodukter, herunder spørgsmål til garantidækninger. Du bliver en vigtig brik i vores kundehåndtering ved at sikre, at alle sager behandles hurtigt, effektivt og professionelt.
Din profil
Vi forestiller os, at du trives i en travl og spændende arbejdsdag.
Du er dygtig til at samarbejde på tværs af afdelinger og kommunikerer godt, både mundtligt og skriftligt. Du er pligtopfyldende og mødestabil.
Du er serviceorienteret og udadvendt som person samt en god sparringspartner for både kollegaer og kunder. Du er fleksibel, kan bevare overblikket og kan tilpasse dig varierende arbejdsopgaver.
Dine faglige kvalifikationer inkluderer en autoteknisk uddannelse, og det er en stor fordel, hvis du har erfaring med garanti- eller reklamationsbehandling fra tidligere ansættelser, men ikke et krav.
Du har gode IT-kundskaber og er hurtig til at sætte dig ind i nye datasystemer, hvilket sikrer en hurtig sagsbehandling.
Tre gode grunde til at vælge Fragus Group Danmark
- Du bliver del af en organisation i rivende udvikling med afdelinger i hele Norden.
- Du arbejder sammen med hjælpsomme kolleger, som alle har en dedikation og faglig stolthed.
- Vi tilbyder en stilling med faglige udfordringer og mulighed for personlig udvikling i et stærkt team.
Praktiske oplysninger:
- Arbejdssted: Albertslund
- Ansættelsestype: Fuldtid
- Forventet opstart: Start efter aftale
- Ansøgningsfrist: 1. november 2026
Sådan søger du
Send din ansøgning og CV via ansøgningsknappen nedenfor.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Claim manager Bjarne T Hansen: bjarne.hansen@fragus.com.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.