Administrativ koordinator med flair for regnskab søges til startup i vækst – deltid også mulig

Vil du have en central rolle i udviklingen af en succesfuld dansk startup i vækst?

CUSTOM CPH er en lille, men succesfuld dansk startup, der producerer custom løsninger som møbler, skabe og køkkener i høj snedkerkvalitet – og til meget skarpe priser – med produktion i de baltiske lande.

Vi har dejligt travlt med glade kunder og leder efter en talentfuld (og naturligvis sød) administrativ koordinator med flair for regnskab og en stærk digital forståelse. Du bliver en vigtig brik i at holde styr på vores økonomi og i at skabe god struktur på tværs af teamet.

Du kommer til at stå for den løbende bogføring i e-conomic, have styr på debitorer og kreditorer, lægge betalinger klar og afstemme op imod banken. Du følger op på vores kunder og rykker, når det er nødvendigt, så vi sikrer, at betalingerne kommer ind. Du klargør regnskabet til revisor, står for momsafregningen og er med til at lave forecast og budgetter for året samt støtte ledelsen med månedlige rapporter.

Derudover kommer du til at bistå med indkøb og samarbejdsaftaler, koordinere på tværs af teamet og hjælpe med forefaldende arbejde. Du får naturligvis sparring og støtte fra ledelsen og vores revisor undervejs.

Vi har søde kollegaer og et hyggeligt og uformelt arbejdsmiljø, og vi søger en teamspiller med god motivation og energi. Det er vigtigt for os, at du er en god afslutter, der ikke slipper boldene.

Det er en klar fordel, hvis du har en baggrund inden for regnskab, økonomi eller administration, og hvis du har lidt af en koordinator og projektleder i maven, så du hurtigt og roligt kan tage fat på opgaverne og være med til at sikre en god struktur.

Du er også velkommen til at søge, hvis nedenstående ikke eksakt er din profil, men du mener, at du på anden måde kan tilbyde noget relevant.

Vi tilbyder en fuldtidsansættelse, men er fleksible, så f.eks. deltid også er muligt, så der er plads til god harmoni mellem arbejde og fritid.

Lidt om hvad vi gerne ser fra vores kommende medarbejder:

  • Du har en solid regnskabsforståelse, er vant til at bogføre og har kendskab til momsafregning.
  • Du kender e-conomic og kan hurtigt sætte dig ind i vores opsætning.
  • Du er ikke bange for at rykke kunder, når betalingerne udebliver.
  • Du har en stærk digital forståelse, arbejder gerne i CRM-systemer og Google Sheets og synes, det er sjovt at finde smartere måder at arbejde på.
  • Du arbejder struktureret og løsningsorienteret og følger altid dine opgaver helt til dørs.
  • Du trives med mange bolde i luften, kan prioritere, hvad der er vigtigst lige nu, og kan lide, at ingen dage er ens.
  • Du trives med ansvar, kan arbejde selvstændigt og kommunikerer flydende på dansk og engelsk, også skriftligt.

Vi forventer ikke, at du kan alt. Det vigtigste er, at du er motiveret og har en can-do attitude: Møder du noget, du ikke forstår, så spørger du – og mangler du en kompetence, så siger du det bare, så finder vi sammen ud af, hvordan du bedst lærer det. Vi hjælper dig naturligvis hele vejen.

Vi er selv både kompetente og ganske hyggelige mennesker, der – høj som lav – hjælper hinanden med at få løst de opgaver, der er, uanset hvor de måtte havne.

Hos Custom Cph kommer du til at gøre en forskel

Hos os får du store udviklingsmuligheder og en høj grad af medbestemmelse. Vi er en lille organisation, så du kan sætte et væsentligt aftryk både på din egen hverdag og på vores udvikling som virksomhed – ikke mindst når det gælder vores digitale værktøjer og processer.

Vi tilbyder en fleksibel og uhøjtidelig arbejdsplads med søde kunder og kollegaer – og nogle smukke løsninger i høj kvalitet. Du får en varieret hverdag, hvor du bliver omdrejningspunkt for økonomien og strukturen i virksomheden.

Kort om Custom Cph

Custom Cph er en snedkervirksomhed i vækst. Vi leverer skræddersyede snedker- og indretningsløsninger af meget høj kvalitet til vores kunder – til skarpe priser. Vores produktion ligger i de baltiske lande, dér hvor ædle træsorter vokser, og hvor de har en tradition for solidt snedkerarbejde.

Vi har hovedkontor i Danmark og er i alt ca. 30 ansatte, primært fordelt på de baltiske lande. Vores kunder er både private og designstudioer.

Ansøgningsproces

Send os din ansøgning og CV (eller spørgsmål) til direktør Sofie Ene Wichmann på jobs@customcph.com.

Vi behandler ansøgningerne løbende, så send os din ansøgning hurtigst muligt.

CUSTOM CPH har kontor på Flæsketorvet 38, og det er meget nemt at komme til med offentlig transport.

Vi glæder os til at høre fra dig.