Produkt Specialist (Fuldtid) - XPENG Fredericia

Hos XPENG Fredericia søger vi en engageret og serviceminded fuldtids Produkt Specialist til vores butik i Fredericia. Som Produkt Specialist bliver du en del af et ambitiøst og passioneret team, hvor kundetilfredshed, salg og gode oplevelser går hånd i hånd.

Hos os bliver du en del af et velfungerende team bestående af 3 produkt sepcialister, 2 delivery specialister og 1 store mananger samt et fuldt værksted, altså et rigtigt bilhus.

Vi lægger stor vægt på samarbejde, god energi og en positiv tilgang til hverdagen. Her hjælper vi hinanden, skaber god stemning og stræber efter at gøre hver dag både produktiv og fornøjelig – for både kollegaer og kunder. Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø starter med et stærkt fællesskab og en respektfuld omgangstone.

Om os

Hos XPENG Danmark brænder vi for at skabe enestående kundeoplevelser. Vi tror på at tilfredse kunder er nøglen til succes – og at dette sker igennem ærlig rådgivning, faglig ekspertise og et sted, hvor man mødes med produkt specialister der er til at stole på.

Hos XPENG laver vi ikke bare biler. Vi skaber banebrydende elbiler, bygger autonome robotter og udvikler flyvende biler (eVTOL). Alt tager udgangspunkt i vores egne avancerede computerchips som er hjertet i vores teknologi. Vi er drevet af innovation og en vision om at revolutionere verden med AI-baserede mobilitetsløsninger.

Dine vigtigste opgaver

  • Opbygge og vedligeholde en salgspipeline
  • Køre med på prøveture og give kunderne en uforglemmelig oplevelse bag rattet
  • Udføre opfølgende salgsarbejde og sikre høj kundetilfredshed
  • Sikre, at både biler og butik altid fremstår pæn og præsentabel
  • Håndtere salg af forsikringer, finansieringer, privat leasing og lade løsninger
  • Vurdere kunders byttebiler og give estimerede garantipriser

Vi søger dig, der er:

  • Serviceminded og har lyst til at yde ekstra for kunder
  • Interesse for biler og salg – og trives med kundekontakt
  • Ansvarlig og tager initiativ – tænker ud af boksen
  • Udadvendt, positiv og motiveres af at skabe resultater
  • Fleksibel – Du skal kunne arbejde hver tredje weekend
  • Ære i at levere høj kvalitet og god service

Vi tilbyder

  • En spændende fuldtidsstilling i vores moderne showroom i Xpeng Fredericia
  • Gode udviklingsmuligheder i en voksende organisation
  • Et stærkt fællesskab med passionerede kollegaer
  • Attraktiv lønpakke inkl. pension og provision ordning

Startdato

Vi ønsker, at du kan starte hurtigst muligt.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er snarest muligt, men vi afholder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt via linket "Ansøg".

Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte Rasmus Maryon-Madsen, Store Manager, på telefon: 6126 2452 eller på mail: rasmus.madsen@xiaopeng.com

Vi ser frem til at høre fra dig!



Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.